Ayuvedisk massage -Abhyanga

ABHYANGA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Den ayurvediske massage kan udføres af dig selv eller af en ayurvedisk massør. Men den er superlet at udføre selv, og det gør den alt andet lige mindre tidskrævende.

Abhyanga er en del af den ayurvediske livsførsel og er med til at opretholde en sund krop og et rask sind – og den stimulerer i den grad OJAS (giver livsenergi og styrker immunsystemet).

Abhyanga er så lækker for huden, det blødgør muskler og fascia, beroliger nervesystemet, giver mere energi – som alt sammen virker foryngende på krop og sind.

• Varm 300 ml olie (sesamolie for vata, kokosolie for pitta og kapha)

• Varm olien i et vandbad, så det bliver lidt over håndvarmt

• Hvis du vil give håret en kur, så start med at masser hår og hovedbund ind i olien.

• Masser så først fødderne – og så opefter. Hver gang du passerer et led, ankel, knæ, hofte osv. – så masser 7 gange med uret, 7 gange mod. Det har en fantastisk styrkende effekt på leddene.

• Masser op og ind mod hjertet i lange blide strøg. Er du kapha, må strøgene gerne være med lidt mere kraft.

• Giv bare ansigtet også – og masser forsigtigt.

• Hvil 5-15 minutter med olien. Hør evt. afslappende musik imens.

• Hvis du har olie i håret, så brug shampoo først, inden du skyller.

• Skyl dig grundigt over hele kroppen – og gå enten direkte i seng eller hvil dig 30 min inden sengetid med en kop te (eller golden milk).

God (selv)fornøjelse.

Ayurvedisk grundforståelse for balance i hverdagen

Al ubalance kan føre til sygdom. I ayurvedaen arbejder man overordnet på 3 niveauer – men henholdvis krop, sind og sjæl. Disse niveauer er integrerede og skal forenes, før man kan tale om fuld balance. Og husk, at mennesket ikke er en isoleret enhed, men en del af sine omgivelser, af naturen – så livet handler stort set hele tiden om at indrette sig. Så det handler om at justere og flyde med for at føle en kontinuerlig samhørighed, ligevægt og balance med sig selv og dét, der omgiver os.

DOSHAS OVERORDNET
Vi har flere workshops i Harmonyyoga berørt de tre doshas: pitta, vata og kapha, – som er de tre ‘typer’, man arbejder med i ayurvedaen. Vi indeholder karakteristika fra alle tre doshas, men det er fordelingen mellem dem, der giver os vores individuelle og unikke udtryk.

Pitta tilhører vand/ildelementet og er forbundet med stofskifte og fordøjelse. I ubalance kan vi mærke irritation og inflammationer.
Vata tilhører luft/spacetelementet og er forbundet med aktivitet og tanker. I ubalance kan vi mærke stress og knoglesvagheder.
Kapha tilhører jord/vandelementet og er forbundet med stabilitet og fundament. En ubalance kan føre til vægtstigning og depression.

GUNAS OVERORDNET
Hvor DOSHA er vores fysiske og det kropslige udtryk, så er GUNAS (Tamas, Rajas og Sattva) vores mentale aftryk. Vi indeholder også alle tre gunas, og de ændrer sig ganske ofte og i løbet af kort tid. Gunas kan oversættes med ‘kvaliteter’.

Tamas er den mørke kvalitet. Her kan tingene virke tunge og seje – det er svært at tage sig sammen. Man har en tendens til at illusionere, og tamas hører ofte fortiden til.
Rajas er den vilde energi. Rajas er passion, vilje, sorg, aktivitet, emotionelle følelser – gang i den. Rajas hører fremtiden til, hvor man ønsker, håber og målretter.
Sattva er harmoni, glæde, godhed, taknemlighed og viden. Sattva er relateret til nutiden – her, hvor du er allermest nærværende og i live. Sattva afbalancerer rajas og tamas.

DE ENERGETISKE ELEMENTER
Den mere energetiske og spirituelle del af livet er Ojas, Tejas og Prana. Disse 3 elementer er den universielle energi – dem, der omgiver os og fylder os. Dem, der løfter os og tynger os. Dem, der styrker eller svækker.

At leve ayurvedisk er en hårfin dans mellem disse 9 elementer/kvaliteter/typer. De skal være i balance for at vores krop, mentale og energetiske er i total fred, harmoni og med optimal sundhed.

EKSEMPEL på at genoprette balance i hverdagen
Jeg er selv pitta/vata type (dosha). Jeg har meget energi, er flittig, men har også et sundt temperament. Jeg kan godt bruge så meget energi – uden et naturligt stop – at jeg brænder helt ud. Og så er jeg kommet i ubalance. Så har brug for rigtig meget hvile, jeg har brug for at være alene, og jeg kan godt føle vrede over alting. Jeg kan blive så udkørt, og jeg kan mærke tamas tynge min mentale tilstand. Her kan jeg ikke blive – for det er ikke min natur. Så for at genoprette min balance bliver jeg nødt til at blive løftet af rajas – en mental stærk energi, hvor jeg begynder at ændre min tilstand for at få det bedre. Jeg har også brug for at styrke min ojas – min livskvalitet og min livsvitalitet – for igen at komme til at se lysere på tingene. Så i praksis rejser jeg mig (trods modstand). tager et langt, forfriskende bad, plejer mig selv med kokosolie på hud og i hår. Bruger opkvikkende dufte, drikker et glas rensende vand med citrus. Går en tur – gerne i skoven eller ved vandet. Jeg sørger for at lukke lys ind. Køber sund, grøn og ikke- forarbejdet mad. Åbner op overfor mit netværk. Griner. Har en frisk og opkvikkende yogapraksis, der giver sved på panden. Hører vidunderlig musik. Sørger for at gå i seng ca. 22, stå op senest kl. 7. Og efter et par dage med denne nye rutine, føler jeg mig som regel helt i balance igen.

Når du skal finde din balance gennem den ayurvidske sundhedsfilosofi, skal du altid huske på:


LIGE ØGER LIGE – EQUAL ENHANCES EQUAL


Det vil med andre ord sige – sørg for at gøre det modsatte af dét, du har for meget af på ethvert givent tidspunkt.
– Hvis du er træt (og ikke mangler søvn) – så gør noget, som giver dig energi.
– Hvis du er stresset – så slap af og slip tankerne. Mediter.
– Hvis du føler dig ensom – så opsøg andre mennesker.
– Hvis du har fået for meget solskin – så opsøg skyggen osv osv

Det er med at finde balancepunktet i dit liv – hele tiden, hver dag, i hver en årstid, på et hvilket som helst sted på jorden.

Det er i pauserne magien findes


Vi er opvokset i en kultur, hvor det at ‘slappe af’ er det samme som at være doven eller trist. At sidde eller at ligge uden at gøre noget, kommenteres ofte med ‘sidder du bare der’, eller ‘skal du ikke snart i gang’?

Når man hører det tit nok, forbinder man snart ro og afslapning med ladhed og utilstrækkelighed.

Så der er ikke noget at sige til, at fx. et langt bad eller dét at læse en bog forbindes med ekstraordinær selvforkælelse. Noget man kun gør, når man virkelig, virkelig trænger.
Og at meditation eller en rolig yin/restorative yoga praksis er lidt….ja, spild af tid? Man kan jo heller ikke rigtig mærke i kroppen, at der sker noget, vel?

Hvis du kan nikke genkendende til noget af ovenstående, så læs bare videre.

Meditation er at lære sig selv at kende. Ganske enkelt. På de fleste andre tidspunkter i livet handler det om at agere på udefrakommende stimuli, mens meditation kun – og udelukkende – er en rejse ind i sig selv.

Aktivitet versus meditation er lidt som dag og nat. Om dagen oplyser Solen alt omkring os, så vi kan agere i omgivelserne. Men kun om natten – i mørket – kan vi se stjernerne og livets dybde.

I hjernen begynder hjernecellerne at falde til ro under meditation. Helt ned til en frekvens på 4-7,5 Hz med theta hjernebølger. Lidt det samme som, fasen inden søvn. Nervecellerne skyder ikke hele tiden impulser frem og tilbage, men kommer mere i synk. Det er klart, når hjernen har ikke sansernes stimuli at bearbejde.

Utallige undersøgelser viser, at fx. lidelser som hjertekarsygdomme, hjerteproblemer, forhøjet blodtryk og kolesteroltal kan lindres væsentligt med regelmæssig meditation. Forskning viser også, at børn med ADHD eller angst, voksne med PTSD (posttraumatisk stress syndrom), ældre med demens og Alzheimer kan blive hjulpet af daglig meditation. De to første er, måske fordi hjernen netop får ro og ikke hele tiden bliver overstimuleret. De to sidstnævnte er, måske fordi hjernen ‘rydder op’ og fjerner affaldsstoffer. Noget der hos særligt demente ikke fungerer optimalt under almindelig søvn og fører til ophobning af affaldsstoffer i hjernen.

Yoga giver ro i sind og krop. Hjernen arbejder som i let meditation med alfabølger (7-14 Hz). Denne frekvens er med til at støtte kroppens healende processer. Måske bla. fordi yogaens øvelser giver direkte forbindelse til vagus nerven, kroppens 10. hjernenerve, som forbinder hjernen med alle kroppens vitale organer. Den holder os i live. Vagus nerven er påvirket af det parasympatiske nervesystem – det nerveberoligende nervesystem. Her kan adrenalin og kortisolniveauet nedsættes, så vi bliver roligere og mere trygge. Yogaasanas (yogastillinger) og pranayama (åndedrætsøvelser) har en direkte indflydelse på vagus nerven, som beroliges, så den beroliger alle organer – ikke mindst kroppens anden hjerne, tarmsystemet.

Så forskningsmæssigt er der altså ingen undskyldning for ikke at tage en daglig pause i form af yoga, meditation eller bare at ‘glo ud i luften’. Men hvorfor er det så stadig så svært?

Jeg tror, at vi har vænnet os til at have travlt. At vi er opdraget til at være aktive, opfindsomme og arbejdsomme for at slå til, få at føle os tilstrækkelige og robuste. Men robust nok til hvad? 1) Være fysisk robust nok til at knokle løs som en maskine, der til sidst brænder sammen? 2) Eller være mentalt robust nok til at bruge sin energi fornuftigt, vedligeholde maskineriet og at give slip, når det er tiltrængt og lade batterierne op, når de er flade?

Restorative yoga er yoga, der er støttet med blokke, tæpper og puder. BKS Iyengar var den, der forstod, at mange mennesker har brug for støtte i forskellige yogastillinger for at undgå skader. Ikke kun som nybegynder i yogaens verden, men fordi kroppen af og til har mere brug for hvile end aktivitet. Restorative yoga arbejder stadig med de kendte yogastillinger: foroverbøjninger, bagoverbøjninger, omvendte stillinger og twist, men fordi stillingerne støttes og holdes i 10-15 minutter, kommer kroppen i en masse forskellige faser (eller lag/koshas) undervejs.

Først skal den fysiske krop ‘sætte sig’, – muskler, knogler, fascia falder til ro. Så skal nerverne slappe af – kroppen begynder at give slip. Hjernen får ro og giver nye ideer og indsigter. Gamle følelser og blokeringer får plads til at give slip, der skabes plads og flow, og pludselig kan gamle bindinger komme op til overfladen – enten emotionelt eller via tanker. Det kan være hårdt, mens det sker, men omvendt er det fantastisk endelig at give slip! Og man behøver ikke længere gå rundt med de samme udfordringer dag ud og dag – igen og igen.

Med restorative yoga kan vi i en afslappet atmosfære, både fysisk og psykisk, komme af med gamle, indgroede vaner, tanker og følelser og i stedet give plads til dét, vi gerne vil. Og ikke mindst være stærke nok til at tage imod det, der kommer.

For mig er den blide rolige yin/restorative yoga at vælge at se livets muligheder fremfor begrænsninger. En måde at blive klogere på.

Den styrke, som vi søger, findes i pauserne. Magien findes i pauserne – der, hvor vi reflekterer, og hvor kroppen kalibrerer. Det er der, vi kan få greb om vores indre styrke. (Ulrica Norberg)

Skab balance i sommervarmen


Når den intensive, bagende sommervarme har varet længe, og regnen har ladet vente på sig i flere uger – så kaster mange træer deres blade og frugter før tid for at skabe en balance under selv ekstreme forhold. Det er af og til på bekostning af urimeligt meget – men de finder intuitivt ind til det primære: at overleve.
Naturens balance rykker sig også i varmen. Måske har du i år set ekstraordinært mange mariehøns på stranden? De har flyttet sig for at søge fugt og salt nær havet.

Den indiske sundhedsfilosofi – ayurveda – handler også om at skabe balance mellem det interne og eksterne miljø. Et konstant sammenspil mellem det enkelte menneske og dets omgivelser. Lige nu oplever vi en ekstrem varmepåvirkning i hele verden. Og i Danmark har varmen domineret os i en så lang periode, at vores dyr, planter, huse og påklædning slet ikke er gearet til det.

Styrk dig selv bevidst i sommervarmen:

Drik kokosvand
Drik endelig vand i rigelige mængde for at undgå dehydrering i varmen. Men vand er ikke nok. Varmen gør også, at vi let taber elektrolytter og mineraler, og her er kokosvand og/eller aloe vera juice langt mere hensigstmæssigt at indtage. Kokosvand køler – og fugter, så den tørre luft afbalanceres. Aloe vera (Kumari) er med til at transportere varme fra huden og forebygger derfor rødme og allergier.

Drik urtete
Drik te med urter, der køler. Neem og gurkemeje er kølende urter og derfor ekstra hensigtsmæssige at drikke flittigt i sommervarmen. Specielt for pitta doshas. Neem køler hunden og gurkemeje siges at fjerne overskydende varme (pitta) fra lever, hud og blod.

Afkøl huden med rosenvand
Styrk din søvn med at spraye frisk, kølig rosenvand over ansigt og bryst. Det ikke bare dufter vidunderligt, men stimulerer, køler og afbalancerer.

Kølig chandra yoga
Blid rolig yoga – masser af chandra namaskars! Yogastillinger med twist renser lever og pitta – også omkring rygsøjlen. Pranayama øvelser, bla. shitali, køler hele kroppen med lynhurtig effekt.

Sov roligt
Skab optimal ro omkring dit soveområde. Dyrk blid yoga inden sengetid. Forkæl dig selv med rosenvand eller dufte af lavendel fra æterisk olie. Fjern alle forhindringer – også elektroniske apparater, sov med åbent vindue – eller hvis du kan: sov under åben himmel og nyd nattehimlen og månens kølende effekt på krop, sind og sjæl.

Fortsat rigtig god sommer smiley

Vandkefir

Vandkefir-brygning


Vandkefir er en velsmagende drik med let brus. Den smager fint rent, men den kan sagtens tilsættes ingefær, citron, bær, hyldeblomst eller lignende for at give den en frisk smag. Kefir har vist sig at have en gavnlig effekt på tarmfloraen – det er en svamp med probiotiske egenskaber.

Vandkefir-knoglene vokser sig hurtigt stort i antal. Men de er lette at håndtere – og du kan i løbet af et par måneder sagtens dele med venner og bekendte.

I YogaJala kan du få en ‘start-flaske’ med en vandkefir-bryg og kefirknolde. Start med at fermentere 1/2 liter – så kan du altid øge mængden efterfølgende.

1 ‘start-flaske’
1 sylteglas/flaske eller lignende

Til 1 liter: Lav en opløsning på ca. 60 g sukker (god, økologisk) med 300 ml kogende vand. Rør det godt sammen. Tilsæt herefter 700 ml koldt vand, så sukkerlagen får stuetemperatur (første gang nøjes du så med halvdelen, altså 30 g sukker, 150 ml kogt vand + 350 koldt vand).

Hæld indholdet fra ‘start-flasken’ i opløsningen.
Evt. ingefær, citron, bær eller ligneden, hvis du ønsker smag.

Hæld det hele på en flaske dækket med klæde eller køkkenrulle. Pas på med tætsluttende låg, da drikken fermenterer og let danner overtryk!

Stil flaskerne ved stuetemperatur til fermentering 2-5 dage. Jo længere tid du lader dem stå, des mere ‘sur’ bliver drikken. Smag evt. på den. Når du synes smagen er, som den skal være, filtrer det hele gennem en tæt si – sæt på køl og drik.

Den smager fint rent, synes jeg – men min mand kan bedre lide den i et glas gin i stedet for tonic. smiley