Det indre døgnur i Øst og Vest

Yin-Yang i Traditionel Kinesisk Medicin (TCM), Shiva-Shakti i Ayurveda, Årsag-Virkning i Vesten.

Ayurveda er ældre end TCM – i de vediske skrifter kan Ayurveda spores 5000 år tilbage som yogaens sundhedsfilosofi. Og både Ayurveda og TCM er flere tusinde år ældre end den vestlige natur/lægevidenskab.

Jeg bliver begejstret hver gang de gamle traditioner og Vestens forholdsvis nye lægevidenskab nærmer sig hinanden – måske uden de overhovedet er klar over det.

En artikel i Information (d. 7/11-17) om dette års nobelpristagere i medicin, Jeffrey C. Hall, Michael Rosbash og Michael W. forskere har identificeret de gener, der styrer vores biologiske døgnrytme, kaldet den ‘cirkadiske proces’. Og efterfølgende er der kommet flere forskningsundersøgelser som viser, at vores indre døgnrytme kan have afgørende betydning for vores helbred, vores helingsprocesser og vores velbefindende i det hele taget.

Senest viser en forskningsundersøgelse, som er publiceret i det velansete forskningstidsskrift The Lancet, at succes ved et operativt indgreb i hjertet kan afhænge signifikant af, hvornår på dagen det kirurgiske indgreb finder sted. En undersøgelse blandt 298 hjertepatienter, der undergik hjertekirurgi, viste, at 18% af dem, der blev opereret om morgenen/formiddagen, oplevede komplikationer i forbindelse med operationen, mens kun 9% af dem, som blev opereret om eftermiddagen, fik komplikationer.

Forskerne mener, at resultaterne kan skyldes, at hjertet er stærkest om eftermiddagen i følge den genetiske cirkadiske proces. Så hjertepatienter, der bliver opereret om eftermiddagen, har ganske enkelt større indre styrke til at komme igennem en operation.

I sig selv helt utrolig spændende forskning. For mig bliver det dobbeltinteressant, når man kender det ‘ayurvediske døgnur’, og ikke mindst hvis man prøver for ‘nysgerrighedens skyld’ at sidestille viden fra begge verdener.

I Ayurveda dominerer de tre doshas (egenskaber) Vata, Pitta og Kapha på forskellige tidspunkter af døgnet.

Hvis vi ser på ovenstående forskning og hjertepatienternes indre ur, så dominerer – ifølge ayurveda – ‘Kapha-dosha’ om formiddagen. Kort fortalt vil det betyde, at kroppen er tung, stofskiftet er langsomt og de cellulære processer forløber langsomt. Om eftermiddagen dominerer ‘Vata-dosha’ – med høj aktivitet, masser af energi og hurtig stofomsætning. Hjertet som organ er stærkest efter ca. kl. 12 til midt på eftermiddagen.

Det ayurvediske døgnur er udover Dosha-dominans også opdelt i, hvornår organerne er stærkest, samt hvornår forskellige følelser kan dominere i løbet af døgnet.

Det er desuden ganske interessant at følge sin egen fysiske og psykiske rytme i forhold til dette døgnur. Hvorfor man fx. i en periode kan vågne på nogenlunde samme tidspunkt om natten – og hvad det kan skyldes? Eller hvorfor tunge måltider efter kl. 18 er temmelig uhensigtsmæssige for krop og sind.

Og så er det bestemt værd at holde øje med de videnskabelige resultater i den kommende tid om den cirkadiske rytme. Og hvem ved, står man overfor et operativt indgreb, skal man måske endda være taknemlig, hvis operationen bliver udsat fra morgen til eftermiddag? Intet sker jo uden grund 🙏🏻

Kilder:

Information: ‘Husker du at lytte til dit biologiske ur?’, tirsdag d. 7/11-2017
The Lancet: ‘Daytime variation of perioperative myocardial injury in cardiac surgery and its prevention by Rev-Erbα antagonism: a single-centre propensity-matched cohort study and a randomised study’, 26. oktober 2017

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *