Vandkefir

Vandkefir-brygning


Vandkefir er en velsmagende drik med let brus. Den smager fint rent, men den kan sagtens tilsættes ingefær, citron, bær, hyldeblomst eller lignende for at give den en frisk smag. Kefir har vist sig at have en gavnlig effekt på tarmfloraen – det er en svamp med probiotiske egenskaber.

Vandkefir-knoglene vokser sig hurtigt stort i antal. Men de er lette at håndtere – og du kan i løbet af et par måneder sagtens dele med venner og bekendte.

I YogaJala kan du få en ‘start-flaske’ med en vandkefir-bryg og kefirknolde. Start med at fermentere 1/2 liter – så kan du altid øge mængden efterfølgende.

1 ‘start-flaske’
1 sylteglas/flaske eller lignende

Til 1 liter: Lav en opløsning på ca. 60 g sukker (god, økologisk) med 300 ml kogende vand. Rør det godt sammen. Tilsæt herefter 700 ml koldt vand, så sukkerlagen får stuetemperatur (første gang nøjes du så med halvdelen, altså 30 g sukker, 150 ml kogt vand + 350 koldt vand).

Hæld indholdet fra ‘start-flasken’ i opløsningen.
Evt. ingefær, citron, bær eller ligneden, hvis du ønsker smag.

Hæld det hele på en flaske dækket med klæde eller køkkenrulle. Pas på med tætsluttende låg, da drikken fermenterer og let danner overtryk!

Stil flaskerne ved stuetemperatur til fermentering 2-5 dage. Jo længere tid du lader dem stå, des mere ‘sur’ bliver drikken. Smag evt. på den. Når du synes smagen er, som den skal være, filtrer det hele gennem en tæt si – sæt på køl og drik.

Den smager fint rent, synes jeg – men min mand kan bedre lide den i et glas gin i stedet for tonic. smiley

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *