Skab balance i sommervarmen


Når den intensive, bagende sommervarme har varet længe, og regnen har ladet vente på sig i flere uger – så kaster mange træer deres blade og frugter før tid for at skabe en balance under selv ekstreme forhold. Det er af og til på bekostning af urimeligt meget – men de finder intuitivt ind til det primære: at overleve.
Naturens balance rykker sig også i varmen. Måske har du i år set ekstraordinært mange mariehøns på stranden? De har flyttet sig for at søge fugt og salt nær havet.

Den indiske sundhedsfilosofi – ayurveda – handler også om at skabe balance mellem det interne og eksterne miljø. Et konstant sammenspil mellem det enkelte menneske og dets omgivelser. Lige nu oplever vi en ekstrem varmepåvirkning i hele verden. Og i Danmark har varmen domineret os i en så lang periode, at vores dyr, planter, huse og påklædning slet ikke er gearet til det.

Styrk dig selv bevidst i sommervarmen:

Drik kokosvand
Drik endelig vand i rigelige mængde for at undgå dehydrering i varmen. Men vand er ikke nok. Varmen gør også, at vi let taber elektrolytter og mineraler, og her er kokosvand og/eller aloe vera juice langt mere hensigstmæssigt at indtage. Kokosvand køler – og fugter, så den tørre luft afbalanceres. Aloe vera (Kumari) er med til at transportere varme fra huden og forebygger derfor rødme og allergier.

Drik urtete
Drik te med urter, der køler. Neem og gurkemeje er kølende urter og derfor ekstra hensigtsmæssige at drikke flittigt i sommervarmen. Specielt for pitta doshas. Neem køler hunden og gurkemeje siges at fjerne overskydende varme (pitta) fra lever, hud og blod.

Afkøl huden med rosenvand
Styrk din søvn med at spraye frisk, kølig rosenvand over ansigt og bryst. Det ikke bare dufter vidunderligt, men stimulerer, køler og afbalancerer.

Kølig chandra yoga
Blid rolig yoga – masser af chandra namaskars! Yogastillinger med twist renser lever og pitta – også omkring rygsøjlen. Pranayama øvelser, bla. shitali, køler hele kroppen med lynhurtig effekt.

Sov roligt
Skab optimal ro omkring dit soveområde. Dyrk blid yoga inden sengetid. Forkæl dig selv med rosenvand eller dufte af lavendel fra æterisk olie. Fjern alle forhindringer – også elektroniske apparater, sov med åbent vindue – eller hvis du kan: sov under åben himmel og nyd nattehimlen og månens kølende effekt på krop, sind og sjæl.

Fortsat rigtig god sommer smiley

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *