Ayurvedisk grundforståelse for balance i hverdagen

Al ubalance kan føre til sygdom. I ayurvedaen arbejder man overordnet på 3 niveauer – men henholdvis krop, sind og sjæl. Disse niveauer er integrerede og skal forenes, før man kan tale om fuld balance. Og husk, at mennesket ikke er en isoleret enhed, men en del af sine omgivelser, af naturen – så livet handler stort set hele tiden om at indrette sig. Så det handler om at justere og flyde med for at føle en kontinuerlig samhørighed, ligevægt og balance med sig selv og dét, der omgiver os.

DOSHAS OVERORDNET
Vi har flere workshops i Harmonyyoga berørt de tre doshas: pitta, vata og kapha, – som er de tre ‘typer’, man arbejder med i ayurvedaen. Vi indeholder karakteristika fra alle tre doshas, men det er fordelingen mellem dem, der giver os vores individuelle og unikke udtryk.

Pitta tilhører vand/ildelementet og er forbundet med stofskifte og fordøjelse. I ubalance kan vi mærke irritation og inflammationer.
Vata tilhører luft/spacetelementet og er forbundet med aktivitet og tanker. I ubalance kan vi mærke stress og knoglesvagheder.
Kapha tilhører jord/vandelementet og er forbundet med stabilitet og fundament. En ubalance kan føre til vægtstigning og depression.

GUNAS OVERORDNET
Hvor DOSHA er vores fysiske og det kropslige udtryk, så er GUNAS (Tamas, Rajas og Sattva) vores mentale aftryk. Vi indeholder også alle tre gunas, og de ændrer sig ganske ofte og i løbet af kort tid. Gunas kan oversættes med ‘kvaliteter’.

Tamas er den mørke kvalitet. Her kan tingene virke tunge og seje – det er svært at tage sig sammen. Man har en tendens til at illusionere, og tamas hører ofte fortiden til.
Rajas er den vilde energi. Rajas er passion, vilje, sorg, aktivitet, emotionelle følelser – gang i den. Rajas hører fremtiden til, hvor man ønsker, håber og målretter.
Sattva er harmoni, glæde, godhed, taknemlighed og viden. Sattva er relateret til nutiden – her, hvor du er allermest nærværende og i live. Sattva afbalancerer rajas og tamas.

DE ENERGETISKE ELEMENTER
Den mere energetiske og spirituelle del af livet er Ojas, Tejas og Prana. Disse 3 elementer er den universielle energi – dem, der omgiver os og fylder os. Dem, der løfter os og tynger os. Dem, der styrker eller svækker.

At leve ayurvedisk er en hårfin dans mellem disse 9 elementer/kvaliteter/typer. De skal være i balance for at vores krop, mentale og energetiske er i total fred, harmoni og med optimal sundhed.

EKSEMPEL på at genoprette balance i hverdagen
Jeg er selv pitta/vata type (dosha). Jeg har meget energi, er flittig, men har også et sundt temperament. Jeg kan godt bruge så meget energi – uden et naturligt stop – at jeg brænder helt ud. Og så er jeg kommet i ubalance. Så har brug for rigtig meget hvile, jeg har brug for at være alene, og jeg kan godt føle vrede over alting. Jeg kan blive så udkørt, og jeg kan mærke tamas tynge min mentale tilstand. Her kan jeg ikke blive – for det er ikke min natur. Så for at genoprette min balance bliver jeg nødt til at blive løftet af rajas – en mental stærk energi, hvor jeg begynder at ændre min tilstand for at få det bedre. Jeg har også brug for at styrke min ojas – min livskvalitet og min livsvitalitet – for igen at komme til at se lysere på tingene. Så i praksis rejser jeg mig (trods modstand). tager et langt, forfriskende bad, plejer mig selv med kokosolie på hud og i hår. Bruger opkvikkende dufte, drikker et glas rensende vand med citrus. Går en tur – gerne i skoven eller ved vandet. Jeg sørger for at lukke lys ind. Køber sund, grøn og ikke- forarbejdet mad. Åbner op overfor mit netværk. Griner. Har en frisk og opkvikkende yogapraksis, der giver sved på panden. Hører vidunderlig musik. Sørger for at gå i seng ca. 22, stå op senest kl. 7. Og efter et par dage med denne nye rutine, føler jeg mig som regel helt i balance igen.

Når du skal finde din balance gennem den ayurvidske sundhedsfilosofi, skal du altid huske på:


LIGE ØGER LIGE – EQUAL ENHANCES EQUAL


Det vil med andre ord sige – sørg for at gøre det modsatte af dét, du har for meget af på ethvert givent tidspunkt.
– Hvis du er træt (og ikke mangler søvn) – så gør noget, som giver dig energi.
– Hvis du er stresset – så slap af og slip tankerne. Mediter.
– Hvis du føler dig ensom – så opsøg andre mennesker.
– Hvis du har fået for meget solskin – så opsøg skyggen osv osv

Det er med at finde balancepunktet i dit liv – hele tiden, hver dag, i hver en årstid, på et hvilket som helst sted på jorden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *