Sunde tarme – sund hjerne?

Sunde tarme – sund hjerne?

lør, juni 12, 2021 0 Af Helle

Jeg har fulgt med i nogle år nu – vedrørende tarmbakteriers indflydelse på vores sundhed. Det er meget interessant, hvordan tarmbakteriernes sammensætning tilsyneladende også kan have kraftig indvirkning på vores mentale helbred – og hvordan bakterierne interagerer med hjernen.

Ret mange forskningsstudier viser nu, at multiple sklerose, Parkinson sygdom, autisme, ADHD, ADD og andre autismerelaterede sygdomme ikke kun skyldes genetik. Meget tyder på, at tarmbakterier kan have en central rolle i udvikling af disse sygdomme hos specielt børn. Disse studier foregår både i Danmark og i udlandet – og de peger efterhånden i samme retning. Tarmbakterier har indflydelse på hjernen – og vores adfærd!

For få kortkædede fedtsyrer og multiple sklerose
Når tarmbakterier fordøjer den føde, vi indtager, produceres nogle biprodukter ved gæring  – og disse ‘bi-produkter’ har vist sig at kunne påvirke vores tankemønster og vores adfærd. Blandt andet har den danske Scleroseforening et skarpt øje rettet mod forskning i propionsyres indvirkning på hjernen. Propionsyre – og andre kortkædede fedtsyrer – produceres naturligt i et stærkt tarmsystem – specielt ved indtagelse af en god fiberrig kost. Og fedtsyren har en direkte indvirkning på specifikke områder af vores immunsystem – T-cellerne, som blandt andet er med til at dæmpe immunsystemet, når en virus eller infektion er bekæmpet. Reguleres immunsystemet ikke korrekt – så kan det i værste fald føre til autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet begynder at angribe sig selv fremfor udefrakommende faktorer – og føre til fx Multiple Sclerosis. Adskillige undersøgelser viser, at sklerosepatienter har en anden sammensætning af deres tarmflora (mikrobiom) end raske – med dannelse af væsentlig færre kortkædede fedtsyrer, herunder propionsyre. (1)

For mange kortkædede fedtsyrer og autisme relaterede sygdomme.
Men lige netop at læse forskellige forskningsundersøgelse om propionsyre er yderst interessant og fortæller i hvert fald mig, at dette er en forskning i sin absolut spæde begyndelse, -og at der ikke findes nogle enkle svar eller løsninger på, hvad et sundt tarmsystem er. For forskning i en anden sygdom – nemlig autisme viser, at propionsyre i alt for store mængder kan have ligeså fatale konsekvenser. I for store mængder kan det føres via blodbanen og ende i hjernen, hvor det kan forstyrre dannelsen af neurotransmittere. Neurotransmittere er vores primære signalstof i hjernen, der sørger for at sende beskeder fra hjernen gennem hele nervesystemet og tilbage igen. Så når propionsyre forstyrrer overførsel af signaler til hjernen – så sker det ikke uden at kunne bemærkes. Og det er set, at netop propionsyre kan give autisme-lignende symptomer hos forsøgsrotter, blandt andet med repetitiv adfærd, unormale bevægelsesmønstre og atypiske sociale interaktioner. (2)

For lidt er slemt – og for meget er slemt. 

Udover propionsyre viser andre studier også sammenhæng mellem tarmbakterier og autisme. Et studie fra april i år fra USA viser blandt andet en klar sammenhæng mellem bakteriers sammensætning og adfærd. Ved hjælp af DNA analyser og sekvensering kunne forskning over en lang periode se en sammenhæng. Deltagerne skulle hver dag og meget nøjagtigt notere alt hvad de spiste, hvilket humør de var i, deres social adfærd udover at de også skulle aflevere afføringsprøver, som blev analyseret og sidestillet med de udfyldte skemaer. Og der viste sig et temmelig enslydende billede. Tarmbakteriernes sammensætning og variationen af bakterierne havde en klar forbindelse til barnets sociale adfærd. (3)

Forandring som et grundvilkår
Jeg tror simpelthen ikke, at det er muligt at lave en universel opskrift på den rette kost for at få den rette sammensætning af sit mikrobiom. Jeg tror – som med alt andet- , at vores mikrobiom ændrer sig (og har behov for at ændre sig) alt efter kroppens behov, alder, omgivelser, følelser, tanker osv. Det er netop ekstremt individuelt – og bør ses ud fra det hele menneske. Det er så vigtigt at mærke efter, hvad man har behov for – og det er så vigtigt at variere sin kost efter (livs)omstændighederne.

Ayurvedaen tager langt hen ad vejen hensyn til disse forandringer – både hvad angår døgnrytme, årstider og livsrytme – og ikke mindst den individuelle Doshas-‘sammensætning’ (prakriti) af Pitta, Vata, Kapha. Her spiser man ud fra sin egen, unikke sammensætning, men også hvilke udefrakommende energier, der påvirker os gennem de fem elementer, jord, vand, ild, luft og space.

Og forskerne i Vesten er enige om en ting i øjeblikket: At det er sammensætningen og variationen i vores kost, der betyder noget – både på den korte og langsigtede bane. Og en del af forskningen kigger netop også på det hele menneske, sammenhængen, det unikke – i langt højere grad end tidligere.

Det er en fantastisk spændende tid 🙂

  1. https://www.nature.com/articles/d41586-020-00198-y
  2. https://www.scleroseforeningen.dk/nyheder/du-kan-spise-dig-til-mere-propionsyre-i-kroppen
  3. https://www.sciencedaily.com/releases/2021/04/210406132000.htm h