Nymåne Detox


Er der også et eller andet i dig, der har brug for en pause? At re-booste systemet, – at starte på en frisk?

I foråret 2018 fulgte jeg det mest fantastiske ernæringskursus med TCM- og ernæringsekspert Wong Kee Yew fra The Veg School i Singapore, arrangeret af yin yoga ekspert Kristine Marie Rost. En intensiv workshop med masser af inspiration til, hvordan man bedst muligt arbejder med sin ernæring i forhold til livsenergi og indre styrke – på både det biokemiske og mentale plan.

Jeg har lige siden fastet 1 dag om måneden. Jeg gør det ved Nymåne, som er en fantastisk tid til at holde en pause, at trække vejret dybt, at mærke ordentligt efter, at give slip på affaldsstoffer og gamle blokeringer og gøre klar til en ny begyndelse.
Jeg lægger det om søndagen omkring Nymåne, hvor jeg ikke skal på job.
Det er det perfekte tidspunkt for mig at trykke på OFF-knappen et øjeblik og give krop, hjerne og sjæl ro og omsorg og skabe plads til fornyet styrke. Specielt leveren får en velfortjent pause – organet, som arbejder (nogle gange knokler på højtryk) for at nedbryde affaldsstoffer, alkohol etc. samt omdanne andre stoffer til nye byggesten.

Rens ud med grapefrugt – 1 dag
Morgen – 1 stort glas friskpresset grapefrugtjuice
Frokost – 1 stort glas friskpresset grapefrugtjuice
Tidlig aften – 1 stort glas friskpresset grapefrugtjuice

Start aftenen inden med en let aftensmad, måske salat eller suppe.
Sæt energiniveauet ned til nulpunktet på dagen – og nyd din grapefrugt. Drik den langsomt, gerne over 1/2 time. Børst tænder ca. 10-30 min. efter pga. frugtens syreindhold.

Grapefrugt er optimalt rensende for leveren – også pga. af frugtens indhold af bitterstoffer.

Næste dag – start dagen med et let morgenmåltid. Bananer, A38, havregrød eller lignende. Spis normalt resten af måneden.

Hvis du ikke er glad for grapefrugt – rens ud med grøntsagsafkog – 1 dag
Morgen – 1 stort glas afkog fra broccoli
Frokost – 1 stort glas afkog fra broccoli
Tidlig aften – 1 stort glas afkog fra broccoli

Broccoli er mere basisk. Undlad at spise buketterne, drik blot afkoget, så mave og lever ikke kommer unødigt på arbejde. Du kan også bruge andre lette grøntsager i stedet for broccoli.

Suppler gerne med en afslappende/restorative yogapraksis, som blidt åbner energibanerne og sindet til ‘en ny begyndelse’. Der er Nymåne Yoga i Yogajala hver søndag omkring nymåne. Hold øje i bookingsystemet www.momoyoga.com/yogajala.

Vær opmærksom på, hvis du tager visse former for medicin, at grapefrugtjuice kan indvirke på medicinen – og omsætningen af den. Forhør dig derfor hos din læge, inden du faster.

Yoga mod smerter


Kan yoga og meditation hjælpe mod smerter?

En af mine absolutte yndlingsbutikker i København, Dhadra Foodstore på Nørrebro, er altid et tankevækkende besøg værd. Jeg handler der jævnligt og under sidste besøg fik jeg som sædvanlig en god, dyb snak med indehaveren.

Den dag talte vi om stress. Lige inden jeg gik, citerede han Patanjali ‘Så længe, der er krusninger på havoverfladen, kan du ikke fornemme havets dybde. Først når du får ro på overfladen, er du i stand til at se igennem – og finde dybden, dér hvor du er’.

Hmm…….smiley

Nye forskningsundersøgelser viser, at smerte og stress kan være stærkt forbundede. Og når kroppen aldrig får ro – og krusningerne på overfladen bare bliver ved og ved – kan man være i overhængende fare for at udvikle kroniske smerter. Bare i Danmark siges hver femte person at have kroniske smerter. Og forskerne mener, at problemet vokser i takt med, at vores daglige stressniveau stiger.

Forskning fra Baltimore, US undersøger i øjeblikket behandlingsmetoder mod smerter uden brug af medicin. Herunder meditation og mindfulness – mod blandt andet migræne. Selvom der stadig er mange usikkerhed omkring kroniske smerter, forklarer en af forskerne: ‘Når man har kronisk ondt, har man en tendens til katastrofetænkning. Man kan ikke lade være med at fokusere på smerten, og man har en tendens til at tro, at den bliver værre og værre. I kognitiv terapi lærer patienterne at styre tankerne væk fra smerten’.

Og der skal ske en ændring af tankemønstre. Lige nu er forskernes teori nemlig, at kroniske smerter opstår, fordi nervesystemet af en eller anden grund ikke vender tilbage til normal tilstand, efter at en skade ellers er helet. Måske fordi hjernen bliver ved med at tro, at det gør ondt, fordi nervesystemet er gået i baglås – med en kontinuerlig stresstilstand til følge.

Læs også om smertebehandling og Paciniceller her på bloggen:http://blog.harmonyhouse.dk/#post10

Læs hele den spændende artikel fra ‘videnskab.dk’:
https://videnskab.dk/krop-sundhed/global-epidemi-af-kronisk-smerte-skal-bekaempes-uden-medicin?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=af16571ef2-EMAIL_CAMPAIGN_2017_10_30&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-af16571ef2-207951829

Yderligere læsning i ‘Ugeskrift for Læger’:
http://ugeskriftet.dk/files/scientific_article_files/2017-05/V69181_0.pdf

Pacini vibrationer


Paciniceller eller pacinilegemer sidder i huden og i bughulen. Man ved, at de har med vibrationer at gøre, men den seneste forskning viser, at de vibrerer og ‘lytter’ ved lavere frekvenser, end vores normale hørelse nogensinde vil kunne opfange (under 50 hz). Vi har nok brugt dem som alarmredskaber – opfange dybe lyde, som har været til fare for os. Farlige dyr, jordskælv og lignende. En slags 6. sans?
Forskerne ved, at pacinicellerne sender signaler til thalamus i hjernen – det sted, hvor alle vores følelser samles. Og de ved nu, at ved at stimulere pacini i bughulen med lavfrekvente lyde, kan stimuleringen overdøve en række andre sanseindtryk – herunder smerte og depression.
Ja – bliv rask, glad og smertefri med lyd og musik. Det lyder næsten for godt, men hør selv den helt utrolige udsendelse på P1 (hjernekassen) med overlæge og forsker Peter Michael Neilsen – jeg skal i hvert fald følge ham! Specielt da han i den kommende tid vil undersøge pacinicellernes sammenhæng med Vagus nerven – den 10 hovednerve, som yoga og meditation direkte stimulerer, og som virker nerveberoligende, stresshæmmende og skaber indre ro/styrke.

Hør udsendelsen her:
http://www.dr.dk/p1/hjernekassen-pa-p1/hjernekassen-pa-p1-2017-05-22/

Og nyd det dybe AUM: https://open.spotify.com/track/22T9EXVk1fVDLF6LxC3E3V

Helbred dine tanker


Jeg har lige læst en artikel i Yoga Journal om ‘thinking opposite thoughts’. En skøn artikel, der giver simple værktøjer til at koncentrere sig om sindets helende evner – og hvordan man vender negativt til positivt.

Mit eget, stærkeste værktøj ligger i naturen, – med storheden, skønheden, stjernehimlen, Universet og kærligheden, der får mig til at føle pranaenergi, helt og aldeles. Og så har jeg yogaen med asanas, pranayama og meditation, der nulstiller mig hver gang, så jeg genfinder styrken, min indre energi og giver en altomfavnende lykkefølelse.

Men molekylærbiologen i mig kræver også at analysere og forstå. Og mit indlæg ‘En rigtig god mavefornemmelse’ (under Sundhed) giver et godt overblik over, hvad der sker rent kemisk, når vores tanker løber løbsk og får overtaget.

Når du tænker negativt, bliver bange, er usikker eller irriteret, sætter kroppen sig straks i en forsvarsposition. Det er da klart – din ro og harmoni er truet! Hormoner som adrenalin og kortisol frigives, så du hele tiden kan være ekstra opmærksom, kampklar og alert. Al energi bliver sendt til dine muskler og hjerne, dit immunsystemet nedsættes, så du er klar til kamp. Disse hormoner er fantastiske og giver os en livsnødvendig styrke, når omgivelserne kræver, at vi er ekstra opmærksomme. Men de begynder at slide gevaldigt på kroppen, hvis de hele tiden pumper i systemet.

STOP OP. Er disse tanker nødvendige? Bliver du virkelig truet? Behøver du egentlig frygte noget? Er det bare dine egne tanker, der spiller dig et puds? Måske er det gamle følelser, der kører på automatgear, fordi du engang oplevede noget lignende, som var ubehageligt…..eller hvad det nu kan være…..

Et godt værktøj er lige at standse op og analysere følelsen. Trække håndbremsen i dit indre køretøj.

Og her har Richard Miller i Yoga Journal et fint redskab: find og analyser tanken. ‘Hvorfor bliver du usikker?’ Hvad skyldes det i virkeligheden? Kan det være, fordi du ikke føler dig stærk nok lige nu til at klare krav, forventninger etc. etc. Hvis det er grunden, så prøv en gang at finde den ‘modsatte tanke’ og sig for dig selv ‘jeg har den styrke, jeg har brug for lige nu’, ‘jeg gør det bedste, jeg kan’, ‘jeg kan roligt slappe af, det hele finder sin vej’……

Du vil nok opleve et øjeblikkeligt skift i krop og sind. Det sympatiske nervesystem beroliges og overtages af de beroligende hormoner bla. serotonin og oxytocin, der udløser lykkefølelse. Vagus nerven stimuleres og hele din hjerne-tarm-akse harmoniseres, så organerne igen får den fornødne energi og kan falde til ro. Og hele din tarmbakterieflora – mikrobiosomet – kan atter arbejde for et sundt feedbackloop mellem hjerne og mave/tarm/krop.

Artiklen i Yoga Journal erindrede mig også om Henry Fords kloge ord:

‘Whether you think you can, or think you can’t – you’re right’


Inspiration fra Yoga Journal, 2016

En rigtig god mavefornemmelse

Jeg har en rigtig god mavefornemmelse med forskning i tarmbakteriers indflydelse på nervesystemet og vice versa. Mave-tarm-aksen (på engelsk: gut-brain-axis) vil forklare en masse ting, som vi i Vesten først lige har taget hul på. Yoga og ayurveda kan have kendt den sammenhæng i årtusinder.

Vi bærer rundt på 2-3 kg tarmbakterier – og det er efterhånden anerkendt, at en ‘sund tarmflora’ har betydning for helbredet. Men hvordan egentlig? Man ved, at vi fødes med en bakterieflora, som vi under graviditeten og fødslen har fået overført – på godt eller ondt – fra vores mor. Mælkesyrebakterierne har afgørende betydning for vores helbred som børn og voksne. Den bakterieflora, vi har fået givet fra fødslen, er svær at ændre, men vi kan altid pege udviklingen af bakteriesammensætningen i den rigtige retning med kost og sund livsstil.

Og dette bliver bekræftet i stor stil med forståelsen af mave-hjerne aksen.

Tarmbakterier hjælper til med fordøjelsen. De beskytter os mod sygdomme (patogener), er med til at syntetisere (producere) vigtige stoffer – blandt andet neurotransmittere) og er vigtige for et sundt og effektivt immunforsvar.

Kommunikationen mellem tarm og hjerne går begge veje. Stress øger mængden af blandt andet kortisol og adrenalin i kroppen og påvirker hele fordøjelses-systemet, samt alle de livsvigtige bakterier her. Bakterierne bliver ustabile, tarmvæggen kan blive ‘utæt’, og uhensigtsmæssige stoffer kan herved diffundere ud i blodbanen og starte en immunrespons (i værste fald: auto-immune sygdomme).

Modsat kan en ustabil og dårlig tarmflora påvirke hjernen ved at sænke tolerancen for stress ved at producere forkerte/for få neurotransmittere – og det hele ender i et negativt feedback loop, hvor de negative reaktioner forstærker sig selv.


Nervus Vagus (den 10. hjernenerve) har afgørende betydning i loopet mellem tarm og hjerne. Vagusnerven forbinder hjerne og alle de vitale organer i kroppen, men strækker sig til det meste af kroppen. Via det parasympatiske, autonome, beroligende nervesystem er vagus nerven afgørende for organernes funktionsniveauer. Også tarmsystemets. Stress modarbejder vagus nervens beroligende funktion, og det stresser tarmvægge og fordøjelse på en måde, så stoffer bliver dårligere optaget i kroppen, maden bliver dårligere omsat (og tarmbevægelserne forringes), og måske bliver tarmen ‘læk’.

Hvis vagus nerven derimod bliver stimuleret – blandt andet gennem meditation, yoga og anden antistressende adfærd – nedsættes hormonerne adrenalin og kortisol igen, organerne arbejder roligere og tarmsystemet genoptager langsomt sin normale funktion.

Man mener tarmfloraen – mikrobiosomet – i kroppen kan have betydning i udvikling af følgende lidelser:
Parkinson´s sygdom
Alzheimers / demens
ADHD og autisme
Stress, angst, nervøsitet
Autoimmune sygdomme
Overvægt
En lang række sygdomme i mave- og fordøjelsessystem

Dette er en kort gennemgang af en omfattende, igangværende forskning, men budskabet er klart: Det er aldrig for sent at begynde at fokusere på mad og kostsammensætning, – men glem heller ikke at sætte ind mod stress, angst og bekymring.

Slip sindet fri, så kroppen kan få plads.