Vandkefir

Vandkefir-brygning


Vandkefir er en velsmagende drik med let brus. Den smager fint rent, men den kan sagtens tilsættes ingefær, citron, bær, hyldeblomst eller lignende for at give den en frisk smag. Kefir har vist sig at have en gavnlig effekt på tarmfloraen – det er en svamp med probiotiske egenskaber.

Vandkefir-knoglene vokser sig hurtigt stort i antal. Men de er lette at håndtere – og du kan i løbet af et par måneder sagtens dele med venner og bekendte.

I YogaJala kan du få en ‘start-flaske’ med en vandkefir-bryg og kefirknolde. Start med at fermentere 1/2 liter – så kan du altid øge mængden efterfølgende.

1 ‘start-flaske’
1 sylteglas/flaske eller lignende

Til 1 liter: Lav en opløsning på ca. 60 g sukker (god, økologisk) med 300 ml kogende vand. Rør det godt sammen. Tilsæt herefter 700 ml koldt vand, så sukkerlagen får stuetemperatur (første gang nøjes du så med halvdelen, altså 30 g sukker, 150 ml kogt vand + 350 koldt vand).

Hæld indholdet fra ‘start-flasken’ i opløsningen.
Evt. ingefær, citron, bær eller ligneden, hvis du ønsker smag.

Hæld det hele på en flaske dækket med klæde eller køkkenrulle. Pas på med tætsluttende låg, da drikken fermenterer og let danner overtryk!

Stil flaskerne ved stuetemperatur til fermentering 2-5 dage. Jo længere tid du lader dem stå, des mere ‘sur’ bliver drikken. Smag evt. på den. Når du synes smagen er, som den skal være, filtrer det hele gennem en tæt si – sæt på køl og drik.

Den smager fint rent, synes jeg – men min mand kan bedre lide den i et glas gin i stedet for tonic. smiley

Julemad – nyd det! Også disse DADELKUGLER


Glædelig jul 2017 til alle. Nyd nu øjeblikket; nærværet i blot ‘at være’ – og måske at du er heldig at have lidt mere fri end sædvanligt.

Nyd også julemaden – hvis du kan lide den altså! Jeg tror på, at nydelse og æstetik er godt, mens dårlig samvittighed er skidt.

Personligt er jeg vild med disse dadelkugler. De er sunde JA, – uden sukker og med herlig kokosolie, og så smager de ganske enkelt fantastisk. Og de er lette at lave!

300 g gode dadler (fjern stenene)
1 spsk kokosolie
1 spsk kokossmør
40 mandler
5 store spsk god kakaopulver
Tilsæt 1-2 tsk kanel, lakrids, vanilje, kokosmel, chili, appelsin, matcha-te – eller hvad du synes, dadelkuglerne skal smage af.

Blend det hele godt sammen. Blandingen skal være fast og findelt, men alligevel blød. Rul kuglerne (ca. 30-40 stk). Vend dem i kakaopulver, kokosmel, hindbærkrymmel, grøn matcha-te, kakao/lakridspulver – eller hvad du synes. Her skal du bare bruge din fantasi og kulinariske evner.

Sæt kuglerne på køl og tag dem ud 1/2 time inden servering.

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR.

Basisk vand


Du har sikkert hørt om syre-basebalancen i kroppen og i forhold til din kostsammensætning. Bare rolig, vi får masser af syre gennem vores kost i Vesten. Så det er de basiske fødevarer, du bør holde et godt øje til. Og vores celler arbejder bedst i et let, basisk miljø.

Her en super-hurtig hjælp i det daglige for at tilføre kroppen base:

1 liter koldt vand i en kande med låg
Tilsæt:
1/2 øko agurk skåret i stave
1/2 øko citron i små stykker
1/2 håndfuld frisk mynte-blade
2 cm frisk ingefær i skiver (kan udelades)
2 cm frisk gurkemeje i skiver (kan udelades).

Drik et par glas dagligt og fyld bare kanden op med frisk, koldt vand hver gang du har taget. Kan holde sig 1-2 dage i køleskab.

Golden milk

Boost dit immunsystem efterår og vinter med denne varmende og styrkende drik. Den jager de fleste sygdomme på flugt og er med til at harmonisere vata (ayurvedisk dosha).
Drikken er effektiv mod de fleste betændelsestilstande, den er fyldt med antioxidanter og er naturens gode alternativ til antibiotika.

Varm en kop mandel/kokos/ris/soyamælk (hvad du bedst kan lide) i en gryde.
Tilsæt 1/2 tsk gurkemejepulver eller hakket frisk gurkemejerod
Tilsæt 1/2 tsk frisk ingefær (pulver er også ok)
Tilsæt lidt sort peber og en anelse kanel eller kardemomme.

Den sorte peber er vigtig! Den booster gurkemejens aktive stof curcumin til at virke op mod 1000 gange mere effektivt i kroppen!

Du kan også bruge komælk. Indierne er ikke ligeså opmærksomme på komælk, som vi er på disse breddegrader. Måske fordi al deres indtag af gurkemeje ikke udløser de samme astma- og allergisygdomme som hos os – eller måske er det fordi koen, er et helligt dyr i Indien? 🐂

Opvarmet mælk tilfører protein samt aminosyren tryptophan, som fremkalder en beroligende og søvndyssende fornemmelse i kroppen (udløser et naturligt morfin-lignende stof). Men vær opmærksom på, at mælk også kan provokere luftvejene, så der produceres endnu mere slim – og det kan booste kapha (ayurvedisk dosha – jeg skriver mere om ayurvediske doshas i et senere blogindlæg).

Forskningsstudier viser, at gurkemeje ikke mister sin helbredende effekt ved hverken opvarmning, kogning eller stegning.

Velbekomme – nyd det. Og pas godt på dig selv derude i kulden 😉