Ayuvedisk massage -Abhyanga

ABHYANGA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Den ayurvediske massage kan udføres af dig selv eller af en ayurvedisk massør. Men den er superlet at udføre selv, og det gør den alt andet lige mindre tidskrævende.

Abhyanga er en del af den ayurvediske livsførsel og er med til at opretholde en sund krop og et rask sind – og den stimulerer i den grad OJAS (giver livsenergi og styrker immunsystemet).

Abhyanga er så lækker for huden, det blødgør muskler og fascia, beroliger nervesystemet, giver mere energi – som alt sammen virker foryngende på krop og sind.

• Varm 300 ml olie (sesamolie for vata, kokosolie for pitta og kapha)

• Varm olien i et vandbad, så det bliver lidt over håndvarmt

• Hvis du vil give håret en kur, så start med at masser hår og hovedbund ind i olien.

• Masser så først fødderne – og så opefter. Hver gang du passerer et led, ankel, knæ, hofte osv. – så masser 7 gange med uret, 7 gange mod. Det har en fantastisk styrkende effekt på leddene.

• Masser op og ind mod hjertet i lange blide strøg. Er du kapha, må strøgene gerne være med lidt mere kraft.

• Giv bare ansigtet også – og masser forsigtigt.

• Hvil 5-15 minutter med olien. Hør evt. afslappende musik imens.

• Hvis du har olie i håret, så brug shampoo først, inden du skyller.

• Skyl dig grundigt over hele kroppen – og gå enten direkte i seng eller hvil dig 30 min inden sengetid med en kop te (eller golden milk).

God (selv)fornøjelse.

Ayurvedisk grundforståelse for balance i hverdagen

Al ubalance kan føre til sygdom. I ayurvedaen arbejder man overordnet på 3 niveauer – men henholdvis krop, sind og sjæl. Disse niveauer er integrerede og skal forenes, før man kan tale om fuld balance. Og husk, at mennesket ikke er en isoleret enhed, men en del af sine omgivelser, af naturen – så livet handler stort set hele tiden om at indrette sig. Så det handler om at justere og flyde med for at føle en kontinuerlig samhørighed, ligevægt og balance med sig selv og dét, der omgiver os.

DOSHAS OVERORDNET
Vi har flere workshops i Harmonyyoga berørt de tre doshas: pitta, vata og kapha, – som er de tre ‘typer’, man arbejder med i ayurvedaen. Vi indeholder karakteristika fra alle tre doshas, men det er fordelingen mellem dem, der giver os vores individuelle og unikke udtryk.

Pitta tilhører vand/ildelementet og er forbundet med stofskifte og fordøjelse. I ubalance kan vi mærke irritation og inflammationer.
Vata tilhører luft/spacetelementet og er forbundet med aktivitet og tanker. I ubalance kan vi mærke stress og knoglesvagheder.
Kapha tilhører jord/vandelementet og er forbundet med stabilitet og fundament. En ubalance kan føre til vægtstigning og depression.

GUNAS OVERORDNET
Hvor DOSHA er vores fysiske og det kropslige udtryk, så er GUNAS (Tamas, Rajas og Sattva) vores mentale aftryk. Vi indeholder også alle tre gunas, og de ændrer sig ganske ofte og i løbet af kort tid. Gunas kan oversættes med ‘kvaliteter’.

Tamas er den mørke kvalitet. Her kan tingene virke tunge og seje – det er svært at tage sig sammen. Man har en tendens til at illusionere, og tamas hører ofte fortiden til.
Rajas er den vilde energi. Rajas er passion, vilje, sorg, aktivitet, emotionelle følelser – gang i den. Rajas hører fremtiden til, hvor man ønsker, håber og målretter.
Sattva er harmoni, glæde, godhed, taknemlighed og viden. Sattva er relateret til nutiden – her, hvor du er allermest nærværende og i live. Sattva afbalancerer rajas og tamas.

DE ENERGETISKE ELEMENTER
Den mere energetiske og spirituelle del af livet er Ojas, Tejas og Prana. Disse 3 elementer er den universielle energi – dem, der omgiver os og fylder os. Dem, der løfter os og tynger os. Dem, der styrker eller svækker.

At leve ayurvedisk er en hårfin dans mellem disse 9 elementer/kvaliteter/typer. De skal være i balance for at vores krop, mentale og energetiske er i total fred, harmoni og med optimal sundhed.

EKSEMPEL på at genoprette balance i hverdagen
Jeg er selv pitta/vata type (dosha). Jeg har meget energi, er flittig, men har også et sundt temperament. Jeg kan godt bruge så meget energi – uden et naturligt stop – at jeg brænder helt ud. Og så er jeg kommet i ubalance. Så har brug for rigtig meget hvile, jeg har brug for at være alene, og jeg kan godt føle vrede over alting. Jeg kan blive så udkørt, og jeg kan mærke tamas tynge min mentale tilstand. Her kan jeg ikke blive – for det er ikke min natur. Så for at genoprette min balance bliver jeg nødt til at blive løftet af rajas – en mental stærk energi, hvor jeg begynder at ændre min tilstand for at få det bedre. Jeg har også brug for at styrke min ojas – min livskvalitet og min livsvitalitet – for igen at komme til at se lysere på tingene. Så i praksis rejser jeg mig (trods modstand). tager et langt, forfriskende bad, plejer mig selv med kokosolie på hud og i hår. Bruger opkvikkende dufte, drikker et glas rensende vand med citrus. Går en tur – gerne i skoven eller ved vandet. Jeg sørger for at lukke lys ind. Køber sund, grøn og ikke- forarbejdet mad. Åbner op overfor mit netværk. Griner. Har en frisk og opkvikkende yogapraksis, der giver sved på panden. Hører vidunderlig musik. Sørger for at gå i seng ca. 22, stå op senest kl. 7. Og efter et par dage med denne nye rutine, føler jeg mig som regel helt i balance igen.

Når du skal finde din balance gennem den ayurvidske sundhedsfilosofi, skal du altid huske på:


LIGE ØGER LIGE – EQUAL ENHANCES EQUAL


Det vil med andre ord sige – sørg for at gøre det modsatte af dét, du har for meget af på ethvert givent tidspunkt.
– Hvis du er træt (og ikke mangler søvn) – så gør noget, som giver dig energi.
– Hvis du er stresset – så slap af og slip tankerne. Mediter.
– Hvis du føler dig ensom – så opsøg andre mennesker.
– Hvis du har fået for meget solskin – så opsøg skyggen osv osv

Det er med at finde balancepunktet i dit liv – hele tiden, hver dag, i hver en årstid, på et hvilket som helst sted på jorden.

Skab balance i sommervarmen


Når den intensive, bagende sommervarme har varet længe, og regnen har ladet vente på sig i flere uger – så kaster mange træer deres blade og frugter før tid for at skabe en balance under selv ekstreme forhold. Det er af og til på bekostning af urimeligt meget – men de finder intuitivt ind til det primære: at overleve.
Naturens balance rykker sig også i varmen. Måske har du i år set ekstraordinært mange mariehøns på stranden? De har flyttet sig for at søge fugt og salt nær havet.

Den indiske sundhedsfilosofi – ayurveda – handler også om at skabe balance mellem det interne og eksterne miljø. Et konstant sammenspil mellem det enkelte menneske og dets omgivelser. Lige nu oplever vi en ekstrem varmepåvirkning i hele verden. Og i Danmark har varmen domineret os i en så lang periode, at vores dyr, planter, huse og påklædning slet ikke er gearet til det.

Styrk dig selv bevidst i sommervarmen:

Drik kokosvand
Drik endelig vand i rigelige mængde for at undgå dehydrering i varmen. Men vand er ikke nok. Varmen gør også, at vi let taber elektrolytter og mineraler, og her er kokosvand og/eller aloe vera juice langt mere hensigstmæssigt at indtage. Kokosvand køler – og fugter, så den tørre luft afbalanceres. Aloe vera (Kumari) er med til at transportere varme fra huden og forebygger derfor rødme og allergier.

Drik urtete
Drik te med urter, der køler. Neem og gurkemeje er kølende urter og derfor ekstra hensigtsmæssige at drikke flittigt i sommervarmen. Specielt for pitta doshas. Neem køler hunden og gurkemeje siges at fjerne overskydende varme (pitta) fra lever, hud og blod.

Afkøl huden med rosenvand
Styrk din søvn med at spraye frisk, kølig rosenvand over ansigt og bryst. Det ikke bare dufter vidunderligt, men stimulerer, køler og afbalancerer.

Kølig chandra yoga
Blid rolig yoga – masser af chandra namaskars! Yogastillinger med twist renser lever og pitta – også omkring rygsøjlen. Pranayama øvelser, bla. shitali, køler hele kroppen med lynhurtig effekt.

Sov roligt
Skab optimal ro omkring dit soveområde. Dyrk blid yoga inden sengetid. Forkæl dig selv med rosenvand eller dufte af lavendel fra æterisk olie. Fjern alle forhindringer – også elektroniske apparater, sov med åbent vindue – eller hvis du kan: sov under åben himmel og nyd nattehimlen og månens kølende effekt på krop, sind og sjæl.

Fortsat rigtig god sommer smiley

Det indre døgnur i Øst og Vest

Yin-Yang i Traditionel Kinesisk Medicin (TCM), Shiva-Shakti i Ayurveda, Årsag-Virkning i Vesten.

Ayurveda er ældre end TCM – i de vediske skrifter kan Ayurveda spores 5000 år tilbage som yogaens sundhedsfilosofi. Og både Ayurveda og TCM er flere tusinde år ældre end den vestlige natur/lægevidenskab.

Jeg bliver begejstret hver gang de gamle traditioner og Vestens forholdsvis nye lægevidenskab nærmer sig hinanden – måske uden de overhovedet er klar over det.

En artikel i Information (d. 7/11-17) om dette års nobelpristagere i medicin, Jeffrey C. Hall, Michael Rosbash og Michael W. forskere har identificeret de gener, der styrer vores biologiske døgnrytme, kaldet den ‘cirkadiske proces’. Og efterfølgende er der kommet flere forskningsundersøgelser som viser, at vores indre døgnrytme kan have afgørende betydning for vores helbred, vores helingsprocesser og vores velbefindende i det hele taget.

Senest viser en forskningsundersøgelse, som er publiceret i det velansete forskningstidsskrift The Lancet, at succes ved et operativt indgreb i hjertet kan afhænge signifikant af, hvornår på dagen det kirurgiske indgreb finder sted. En undersøgelse blandt 298 hjertepatienter, der undergik hjertekirurgi, viste, at 18% af dem, der blev opereret om morgenen/formiddagen, oplevede komplikationer i forbindelse med operationen, mens kun 9% af dem, som blev opereret om eftermiddagen, fik komplikationer.

Forskerne mener, at resultaterne kan skyldes, at hjertet er stærkest om eftermiddagen i følge den genetiske cirkadiske proces. Så hjertepatienter, der bliver opereret om eftermiddagen, har ganske enkelt større indre styrke til at komme igennem en operation.

I sig selv helt utrolig spændende forskning. For mig bliver det dobbeltinteressant, når man kender det ‘ayurvediske døgnur’, og ikke mindst hvis man prøver for ‘nysgerrighedens skyld’ at sidestille viden fra begge verdener.

I Ayurveda dominerer de tre doshas (egenskaber) Vata, Pitta og Kapha på forskellige tidspunkter af døgnet.

Hvis vi ser på ovenstående forskning og hjertepatienternes indre ur, så dominerer – ifølge ayurveda – ‘Kapha-dosha’ om formiddagen. Kort fortalt vil det betyde, at kroppen er tung, stofskiftet er langsomt og de cellulære processer forløber langsomt. Om eftermiddagen dominerer ‘Vata-dosha’ – med høj aktivitet, masser af energi og hurtig stofomsætning. Hjertet som organ er stærkest efter ca. kl. 12 til midt på eftermiddagen.

Det ayurvediske døgnur er udover Dosha-dominans også opdelt i, hvornår organerne er stærkest, samt hvornår forskellige følelser kan dominere i løbet af døgnet.

Det er desuden ganske interessant at følge sin egen fysiske og psykiske rytme i forhold til dette døgnur. Hvorfor man fx. i en periode kan vågne på nogenlunde samme tidspunkt om natten – og hvad det kan skyldes? Eller hvorfor tunge måltider efter kl. 18 er temmelig uhensigtsmæssige for krop og sind.

Og så er det bestemt værd at holde øje med de videnskabelige resultater i den kommende tid om den cirkadiske rytme. Og hvem ved, står man overfor et operativt indgreb, skal man måske endda være taknemlig, hvis operationen bliver udsat fra morgen til eftermiddag? Intet sker jo uden grund 🙏🏻

Kilder:

Information: ‘Husker du at lytte til dit biologiske ur?’, tirsdag d. 7/11-2017
The Lancet: ‘Daytime variation of perioperative myocardial injury in cardiac surgery and its prevention by Rev-Erbα antagonism: a single-centre propensity-matched cohort study and a randomised study’, 26. oktober 2017

Lakshmi, velstandens gudinde & Danstruplund


Den lørdag i 2016, hvor jeg skulle undervise for første gang i Lotte Ljungstrøms vidunderlige yoga- og wellness studio i Danstruplund, var det med sommerfugle i maven. Vata havde det totale overtag i mig, tankerne fløj rundt, og uroen var ikke til at overse.

Men i det øjeblik jeg åbnede døren, ændrede balancen sig. Stemningen i Danstruplund er beroligende og harmonisk på en helt speciel måde, der er svær at forklare. Men naturen omkring, og alle de mennesker du møder, er rendyrket mildhed og glæde. Camilla stod i døren ind til hendes virksomhed BodyMindCompany – og det var som om, jeg blev budt velkommen af en rigtig god veninde.

Jeg spottede hurtigt, at Camilla Juel Madsen – udover wellnessprodukter generelt – forhandler det italienske ayurvediske hudplejeprodukt Lakshmi. Jeg havde holdt øje med produktet online i nogle år, men det var stort set umuligt at få sendt til Danmark. Nu sidder Camilla på agenturet i Danmark, og produktet er på ganske kort tid blevet en ligeså stor succes i Norden, som under de sydligere himmelstrøg.

Lakshmi produceres økologisk og udfra ayurvediske principper om individualitet og er målrettet menneskers forskellige hudtyper.

Ayurveda er yogaens ‘søster-filosofi’. Hvor yogaen forener krop, sjæl og sind gennem pranayama, asanas og meditation, så er ayurveda sundhedsfilosofien bag, hvor kroppen forenes med alt det, der omgiver os.

Ayurveda har været kendt i over 5000 år, og det tager 7 år at blive ayurvedisk læge i Indien. Lakshmi produkterne spiller på hele spektret, firmaet har ovenikøbet sit eget wellness område i Indien.

Lakshmi blev grundlagt i 1989 af italieneren Franco Cantieri. Han lægger ikke fingrene imellem og har til bladet ‘Kosmetik’, febr 2016 udtalt, at ‘dit liv, er dit ansvar, og at vælge ayurvedisk handler om moralsk ansvarlighed’. Ayurveda handler nemlig også om, at man lever i balance med naturen, og derfor er alle Lakshmi produkterne bæredygtige, produceret økologisk og med visheden om planterigets naturlige skatkammer.

Jeg har selv prøvet forskellige all-round produkter nu. Serum og dagcreme – jeg har brug for vata produkterne om vinteren, hvor min hud let bliver tør, og hvor mine 50 år nu kræver mere omsorg og fugt. Men jeg skal balancere det med pitta, og jeg kan kun anbefale Pitta rosen dagcreme, når huden er lidt stresset og har tendens til rødmen.

Shampoo og conditioner virker bare – med svage, milde dufte. Og hårkuren med honning er drøj i brug, fantastisk fugtgivende – og igen blot med et strøg af en mild, sommeragtig duft.

Min blog handler om yoga, videnskab og alt det midt imellem. Jeg kan med kærlighed og sandhed i hjertet kun glædes over, at Lakshmi endelig er kommet til Danmark. Den ayurvediske klogskab bliver heldigvis lettere og lettere at lære af herhjemme.

Du kan læse mere om Lakshmi og Camilla på www.bodymindcompany.dk – hvor du også kan se, hvem der forhandler produkterne.