Nymåne Detox


Er der også et eller andet i dig, der har brug for en pause? At re-booste systemet, – at starte på en frisk?

I foråret 2018 fulgte jeg det mest fantastiske ernæringskursus med TCM- og ernæringsekspert Wong Kee Yew fra The Veg School i Singapore, arrangeret af yin yoga ekspert Kristine Marie Rost. En intensiv workshop med masser af inspiration til, hvordan man bedst muligt arbejder med sin ernæring i forhold til livsenergi og indre styrke – på både det biokemiske og mentale plan.

Jeg har lige siden fastet 1 dag om måneden. Jeg gør det ved Nymåne, som er en fantastisk tid til at holde en pause, at trække vejret dybt, at mærke ordentligt efter, at give slip på affaldsstoffer og gamle blokeringer og gøre klar til en ny begyndelse.
Jeg lægger det om søndagen omkring Nymåne, hvor jeg ikke skal på job.
Det er det perfekte tidspunkt for mig at trykke på OFF-knappen et øjeblik og give krop, hjerne og sjæl ro og omsorg og skabe plads til fornyet styrke. Specielt leveren får en velfortjent pause – organet, som arbejder (nogle gange knokler på højtryk) for at nedbryde affaldsstoffer, alkohol etc. samt omdanne andre stoffer til nye byggesten.

Rens ud med grapefrugt – 1 dag
Morgen – 1 stort glas friskpresset grapefrugtjuice
Frokost – 1 stort glas friskpresset grapefrugtjuice
Tidlig aften – 1 stort glas friskpresset grapefrugtjuice

Start aftenen inden med en let aftensmad, måske salat eller suppe.
Sæt energiniveauet ned til nulpunktet på dagen – og nyd din grapefrugt. Drik den langsomt, gerne over 1/2 time. Børst tænder ca. 10-30 min. efter pga. frugtens syreindhold.

Grapefrugt er optimalt rensende for leveren – også pga. af frugtens indhold af bitterstoffer.

Næste dag – start dagen med et let morgenmåltid. Bananer, A38, havregrød eller lignende. Spis normalt resten af måneden.

Hvis du ikke er glad for grapefrugt – rens ud med grøntsagsafkog – 1 dag
Morgen – 1 stort glas afkog fra broccoli
Frokost – 1 stort glas afkog fra broccoli
Tidlig aften – 1 stort glas afkog fra broccoli

Broccoli er mere basisk. Undlad at spise buketterne, drik blot afkoget, så mave og lever ikke kommer unødigt på arbejde. Du kan også bruge andre lette grøntsager i stedet for broccoli.

Suppler gerne med en afslappende/restorative yogapraksis, som blidt åbner energibanerne og sindet til ‘en ny begyndelse’. Der er Nymåne Yoga i Yogajala hver søndag omkring nymåne. Hold øje i bookingsystemet www.momoyoga.com/yogajala.

Vær opmærksom på, hvis du tager visse former for medicin, at grapefrugtjuice kan indvirke på medicinen – og omsætningen af den. Forhør dig derfor hos din læge, inden du faster.

Yoga og vagusnerven – igen igen

De fleste undersøgelser om yogaens fysiske og psykiske effekt er som oftest relateret til meditation. Men to forskere fra University of England har offentliggjort en undersøgelse, der alene beror på yogastillingernes effekt – yogaasanas.

Og ganske kort fortalt lander det hele i stimulering af vagusnerven. Den 10. hovednerve, som så ofte forbindes med yoga. Den stimulerer vejrtrækning, hjertefrekvens, det parasympatiske nervesystem (det nerveberoligende system) – og med sine lange nervetråde stimulerer nerven også samtlige organer.

Asanas i sig selv giver øget balance, selvkontrol og en fornemmelse af en bedre kropskontakt og selvforståelse.

Det i sig selv giver styrke og bedre humør. Men ligeså vigtigt viser undersøgelsen, at yoga – gennem vagusnerven – også kan regulere vores omsorgs-gen og sociale adfærd. Når vagusnerven stimulerer det parasympatiske nervesystem, får vi en større følelse af ro, velvære og afslapning – og bliver mere sikre socialt.

Undersøgelsen fra England viser yogaens positive virkning på ikke mindre end følgende områder:
– kronisk smerte
– astma
– diabetes
– visse former for kræft
– hjerte- karsystemet
– depression
– angst
– OCD
– posttraumatisk stresssymptomer
– skizofreni

Og kun ganske få yogaasanas dagligt har en stor effekt.

Læs mere om forskernes undersøgelse fra 2017 via videnskab.dk: https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-forklarer-derfor-bliver-vi-lykkelige-af-yoga

Hold øje med specielle yogaforløb hos Yogajala med fokus på vagusnerven. Næste forløb fokuserer på stress ‘The only constant is change’ i april/maj 2018. Læs mere på http://harmonyhouse.dk/event.html

De Fem utrolige Tibetanere


STYRK KROP OG SIND HURTIGT OG EFFEKTIVT – OG FIND RO OG BALANCE

(…så ‘hurtighed’ og ‘effektivitet’ pludselig ikke længere er så vigtigt :-))

Har du svært ved at få integreret din yogapraksis i hverdagen – selvom du godt ved, at det er regelmæssigheden, som gør underværker?

‘De 5 Tibetanere’ kan være meget overkommelige at starte med.

‘De 5 Tibetanere’ kaldes også for yogaøvelser til ungdommens kilde. De består af fem yogaøvelser – kaldet ‘riter’, og historien siger, at udføres de dagligt, vil man snart mærke foryngende og helende virkning. Optimalt udføres de 21 gange hver – men start med 3 – 5 eller 7 – og øg så langsomt antallet, når du føler dig tryg i hver rite.
Jeg synes riterne er specielt vidunderlige at udføre om morgenen.

1. rite: Med armene ud til siden, drejes rundt om egne akse MED uret. Træk vejret roligt og regelmæssigt. Tillad dig selv at blive svimmel – men pres ikke dig selv unødigt. Drej rundt et passende antal gange.

2. rite: Lig på ryggen – løft hovedet – herefter begge ben strakt op i vejret (indånding) – sænk benene samlet (udånding) – sænk hovedet. Gentag et passende antal gange.

3. rite: Sid på skinneben – bøj hovedet mod brystet – løft hovedet og før hænder om til lænden og løft hovedet bagover (indånding) – sænk hoved og krop (udånding). Gentag et passende antal gange.

4. rite: Sid på sædemusklerne med strakte ben på gulvet. Hænder på hver sin side af hofterne. Fingrene peger frem efter – bøj hovedet – pres hænder i gulvet og løft hele kroppen op, så kun hænder og fødder er i gulvet, hovedet let bagover (indånding) – sænk ned og sid på gulvet igen (udånding). Gentag et passende antal gange.

5. rite: Lig på maven med hænderne under skuldrene – løft op til høj cobra, så kun hænder og tæer er i gulv – kig op (indånding) – skub tilbage til omvendt V (adho mukha savasana) (udånding). Gentag et passende antal gange.

Hold gerne en kort pause mellem hver rite, så du finder tilbage til en regelmæssig rytme i din vejrtrækning. 5 riter 21 gange tager ca. 20 minutter.

Se evt. denne video for nærmere instruktion https://www.youtube.com/watch?v=EIptSu574mc – men der findes et væld af instruktioner til De fem Tibetanere på nettet.

Flow in your moment

Julemad – nyd det! Også disse DADELKUGLER


Glædelig jul 2017 til alle. Nyd nu øjeblikket; nærværet i blot ‘at være’ – og måske at du er heldig at have lidt mere fri end sædvanligt.

Nyd også julemaden – hvis du kan lide den altså! Jeg tror på, at nydelse og æstetik er godt, mens dårlig samvittighed er skidt.

Personligt er jeg vild med disse dadelkugler. De er sunde JA, – uden sukker og med herlig kokosolie, og så smager de ganske enkelt fantastisk. Og de er lette at lave!

300 g gode dadler (fjern stenene)
1 spsk kokosolie
1 spsk kokossmør
40 mandler
5 store spsk god kakaopulver
Tilsæt 1-2 tsk kanel, lakrids, vanilje, kokosmel, chili, appelsin, matcha-te – eller hvad du synes, dadelkuglerne skal smage af.

Blend det hele godt sammen. Blandingen skal være fast og findelt, men alligevel blød. Rul kuglerne (ca. 30-40 stk). Vend dem i kakaopulver, kokosmel, hindbærkrymmel, grøn matcha-te, kakao/lakridspulver – eller hvad du synes. Her skal du bare bruge din fantasi og kulinariske evner.

Sæt kuglerne på køl og tag dem ud 1/2 time inden servering.

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR.

Det indre døgnur i Øst og Vest

Yin-Yang i Traditionel Kinesisk Medicin (TCM), Shiva-Shakti i Ayurveda, Årsag-Virkning i Vesten.

Ayurveda er ældre end TCM – i de vediske skrifter kan Ayurveda spores 5000 år tilbage som yogaens sundhedsfilosofi. Og både Ayurveda og TCM er flere tusinde år ældre end den vestlige natur/lægevidenskab.

Jeg bliver begejstret hver gang de gamle traditioner og Vestens forholdsvis nye lægevidenskab nærmer sig hinanden – måske uden de overhovedet er klar over det.

En artikel i Information (d. 7/11-17) om dette års nobelpristagere i medicin, Jeffrey C. Hall, Michael Rosbash og Michael W. forskere har identificeret de gener, der styrer vores biologiske døgnrytme, kaldet den ‘cirkadiske proces’. Og efterfølgende er der kommet flere forskningsundersøgelser som viser, at vores indre døgnrytme kan have afgørende betydning for vores helbred, vores helingsprocesser og vores velbefindende i det hele taget.

Senest viser en forskningsundersøgelse, som er publiceret i det velansete forskningstidsskrift The Lancet, at succes ved et operativt indgreb i hjertet kan afhænge signifikant af, hvornår på dagen det kirurgiske indgreb finder sted. En undersøgelse blandt 298 hjertepatienter, der undergik hjertekirurgi, viste, at 18% af dem, der blev opereret om morgenen/formiddagen, oplevede komplikationer i forbindelse med operationen, mens kun 9% af dem, som blev opereret om eftermiddagen, fik komplikationer.

Forskerne mener, at resultaterne kan skyldes, at hjertet er stærkest om eftermiddagen i følge den genetiske cirkadiske proces. Så hjertepatienter, der bliver opereret om eftermiddagen, har ganske enkelt større indre styrke til at komme igennem en operation.

I sig selv helt utrolig spændende forskning. For mig bliver det dobbeltinteressant, når man kender det ‘ayurvediske døgnur’, og ikke mindst hvis man prøver for ‘nysgerrighedens skyld’ at sidestille viden fra begge verdener.

I Ayurveda dominerer de tre doshas (egenskaber) Vata, Pitta og Kapha på forskellige tidspunkter af døgnet.

Hvis vi ser på ovenstående forskning og hjertepatienternes indre ur, så dominerer – ifølge ayurveda – ‘Kapha-dosha’ om formiddagen. Kort fortalt vil det betyde, at kroppen er tung, stofskiftet er langsomt og de cellulære processer forløber langsomt. Om eftermiddagen dominerer ‘Vata-dosha’ – med høj aktivitet, masser af energi og hurtig stofomsætning. Hjertet som organ er stærkest efter ca. kl. 12 til midt på eftermiddagen.

Det ayurvediske døgnur er udover Dosha-dominans også opdelt i, hvornår organerne er stærkest, samt hvornår forskellige følelser kan dominere i løbet af døgnet.

Det er desuden ganske interessant at følge sin egen fysiske og psykiske rytme i forhold til dette døgnur. Hvorfor man fx. i en periode kan vågne på nogenlunde samme tidspunkt om natten – og hvad det kan skyldes? Eller hvorfor tunge måltider efter kl. 18 er temmelig uhensigtsmæssige for krop og sind.

Og så er det bestemt værd at holde øje med de videnskabelige resultater i den kommende tid om den cirkadiske rytme. Og hvem ved, står man overfor et operativt indgreb, skal man måske endda være taknemlig, hvis operationen bliver udsat fra morgen til eftermiddag? Intet sker jo uden grund 🙏🏻

Kilder:

Information: ‘Husker du at lytte til dit biologiske ur?’, tirsdag d. 7/11-2017
The Lancet: ‘Daytime variation of perioperative myocardial injury in cardiac surgery and its prevention by Rev-Erbα antagonism: a single-centre propensity-matched cohort study and a randomised study’, 26. oktober 2017