Julemad – nyd det! Også disse DADELKUGLER


Glædelig jul 2017 til alle. Nyd nu øjeblikket; nærværet i blot ‘at være’ – og måske at du er heldig at have lidt mere fri end sædvanligt.

Nyd også julemaden – hvis du kan lide den altså! Jeg tror på, at nydelse og æstetik er godt, mens dårlig samvittighed er skidt.

Personligt er jeg vild med disse dadelkugler. De er sunde JA, – uden sukker og med herlig kokosolie, og så smager de ganske enkelt fantastisk. Og de er lette at lave!

300 g gode dadler (fjern stenene)
1 spsk kokosolie
1 spsk kokossmør
40 mandler
5 store spsk god kakaopulver
Tilsæt 1-2 tsk kanel, lakrids, vanilje, kokosmel, chili, appelsin, matcha-te – eller hvad du synes, dadelkuglerne skal smage af.

Blend det hele godt sammen. Blandingen skal være fast og findelt, men alligevel blød. Rul kuglerne (ca. 30-40 stk). Vend dem i kakaopulver, kokosmel, hindbærkrymmel, grøn matcha-te, kakao/lakridspulver – eller hvad du synes. Her skal du bare bruge din fantasi og kulinariske evner.

Sæt kuglerne på køl og tag dem ud 1/2 time inden servering.

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR.

Det indre døgnur i Øst og Vest

Yin-Yang i Traditionel Kinesisk Medicin (TCM), Shiva-Shakti i Ayurveda, Årsag-Virkning i Vesten.

Ayurveda er ældre end TCM – i de vediske skrifter kan Ayurveda spores 5000 år tilbage som yogaens sundhedsfilosofi. Og både Ayurveda og TCM er flere tusinde år ældre end den vestlige natur/lægevidenskab.

Jeg bliver begejstret hver gang de gamle traditioner og Vestens forholdsvis nye lægevidenskab nærmer sig hinanden – måske uden de overhovedet er klar over det.

En artikel i Information (d. 7/11-17) om dette års nobelpristagere i medicin, Jeffrey C. Hall, Michael Rosbash og Michael W. forskere har identificeret de gener, der styrer vores biologiske døgnrytme, kaldet den ‘cirkadiske proces’. Og efterfølgende er der kommet flere forskningsundersøgelser som viser, at vores indre døgnrytme kan have afgørende betydning for vores helbred, vores helingsprocesser og vores velbefindende i det hele taget.

Senest viser en forskningsundersøgelse, som er publiceret i det velansete forskningstidsskrift The Lancet, at succes ved et operativt indgreb i hjertet kan afhænge signifikant af, hvornår på dagen det kirurgiske indgreb finder sted. En undersøgelse blandt 298 hjertepatienter, der undergik hjertekirurgi, viste, at 18% af dem, der blev opereret om morgenen/formiddagen, oplevede komplikationer i forbindelse med operationen, mens kun 9% af dem, som blev opereret om eftermiddagen, fik komplikationer.

Forskerne mener, at resultaterne kan skyldes, at hjertet er stærkest om eftermiddagen i følge den genetiske cirkadiske proces. Så hjertepatienter, der bliver opereret om eftermiddagen, har ganske enkelt større indre styrke til at komme igennem en operation.

I sig selv helt utrolig spændende forskning. For mig bliver det dobbeltinteressant, når man kender det ‘ayurvediske døgnur’, og ikke mindst hvis man prøver for ‘nysgerrighedens skyld’ at sidestille viden fra begge verdener.

I Ayurveda dominerer de tre doshas (egenskaber) Vata, Pitta og Kapha på forskellige tidspunkter af døgnet.

Hvis vi ser på ovenstående forskning og hjertepatienternes indre ur, så dominerer – ifølge ayurveda – ‘Kapha-dosha’ om formiddagen. Kort fortalt vil det betyde, at kroppen er tung, stofskiftet er langsomt og de cellulære processer forløber langsomt. Om eftermiddagen dominerer ‘Vata-dosha’ – med høj aktivitet, masser af energi og hurtig stofomsætning. Hjertet som organ er stærkest efter ca. kl. 12 til midt på eftermiddagen.

Det ayurvediske døgnur er udover Dosha-dominans også opdelt i, hvornår organerne er stærkest, samt hvornår forskellige følelser kan dominere i løbet af døgnet.

Det er desuden ganske interessant at følge sin egen fysiske og psykiske rytme i forhold til dette døgnur. Hvorfor man fx. i en periode kan vågne på nogenlunde samme tidspunkt om natten – og hvad det kan skyldes? Eller hvorfor tunge måltider efter kl. 18 er temmelig uhensigtsmæssige for krop og sind.

Og så er det bestemt værd at holde øje med de videnskabelige resultater i den kommende tid om den cirkadiske rytme. Og hvem ved, står man overfor et operativt indgreb, skal man måske endda være taknemlig, hvis operationen bliver udsat fra morgen til eftermiddag? Intet sker jo uden grund 🙏🏻

Kilder:

Information: ‘Husker du at lytte til dit biologiske ur?’, tirsdag d. 7/11-2017
The Lancet: ‘Daytime variation of perioperative myocardial injury in cardiac surgery and its prevention by Rev-Erbα antagonism: a single-centre propensity-matched cohort study and a randomised study’, 26. oktober 2017

Yoga mod smerter


Kan yoga og meditation hjælpe mod smerter?

En af mine absolutte yndlingsbutikker i København, Dhadra Foodstore på Nørrebro, er altid et tankevækkende besøg værd. Jeg handler der jævnligt og under sidste besøg fik jeg som sædvanlig en god, dyb snak med indehaveren.

Den dag talte vi om stress. Lige inden jeg gik, citerede han Patanjali ‘Så længe, der er krusninger på havoverfladen, kan du ikke fornemme havets dybde. Først når du får ro på overfladen, er du i stand til at se igennem – og finde dybden, dér hvor du er’.

Hmm…….smiley

Nye forskningsundersøgelser viser, at smerte og stress kan være stærkt forbundede. Og når kroppen aldrig får ro – og krusningerne på overfladen bare bliver ved og ved – kan man være i overhængende fare for at udvikle kroniske smerter. Bare i Danmark siges hver femte person at have kroniske smerter. Og forskerne mener, at problemet vokser i takt med, at vores daglige stressniveau stiger.

Forskning fra Baltimore, US undersøger i øjeblikket behandlingsmetoder mod smerter uden brug af medicin. Herunder meditation og mindfulness – mod blandt andet migræne. Selvom der stadig er mange usikkerhed omkring kroniske smerter, forklarer en af forskerne: ‘Når man har kronisk ondt, har man en tendens til katastrofetænkning. Man kan ikke lade være med at fokusere på smerten, og man har en tendens til at tro, at den bliver værre og værre. I kognitiv terapi lærer patienterne at styre tankerne væk fra smerten’.

Og der skal ske en ændring af tankemønstre. Lige nu er forskernes teori nemlig, at kroniske smerter opstår, fordi nervesystemet af en eller anden grund ikke vender tilbage til normal tilstand, efter at en skade ellers er helet. Måske fordi hjernen bliver ved med at tro, at det gør ondt, fordi nervesystemet er gået i baglås – med en kontinuerlig stresstilstand til følge.

Læs også om smertebehandling og Paciniceller her på bloggen:http://blog.harmonyhouse.dk/#post10

Læs hele den spændende artikel fra ‘videnskab.dk’:
https://videnskab.dk/krop-sundhed/global-epidemi-af-kronisk-smerte-skal-bekaempes-uden-medicin?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=af16571ef2-EMAIL_CAMPAIGN_2017_10_30&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-af16571ef2-207951829

Yderligere læsning i ‘Ugeskrift for Læger’:
http://ugeskriftet.dk/files/scientific_article_files/2017-05/V69181_0.pdf

Symbolikken i smykket

InfiniteLoove – LOOVE med dobbelt O
smykkedesignet, der er så harmonisk, at tiden går i stå i et splitsekund.

Jeg så straks standen på årets ure- og smykkemesse i Bellacentret 2017 blandt store anerkendte mærker, der tilbød skønne smykker i guld, hvidguld, sølv, oxideret sølv og med eller uden ædelsten.

InfiniteLoove havde en hjørnestand, enkel, smuk, stilig og her stod Tina – en mørk, smuk, ung kvinde, – tydeligvis med et gammelt sind. Med 1 brand, 1 design.

Og jeg var fuldstændig tryllebundet. Motivet i Tinas smykker – hjertet, der omslutter et uendelighedstegn – og hvor de to er uadskillelige. Kærligheden kan udfordre, udvikle og forandre sig, men den kan ikke låses fast; der skal være fri bevægelighed i det uendelige.

For Tina er det her ikke en ide, der er opstået ud af ingenting. Livets oplevelser – kys og lussinger – har været med til at vise, hvad det hele i virkeligheden handler om. Hendes fire børn har vist hende, hvad betingelsesløs og evig kærlighed betyder, men det har også været et opgør mod frygt, bekymring og mindreværd. I sommers hjalp en oplevelsesrejse til Arizona Tina tilbage til sine dybe rødder. Og første gang jeg så hende, var jeg faktisk ikke i tvivl om, at den mørke skønhed måtte have indianske aner. Måske derfor klogskaben i det gamle sind.

Smykkerne er lavet af autentiske materialer – massive ædelmetaller og med et bevidst fair og bæredygtigt produktionsflow. Blandt andet den stilige indpakning kan genanvendes og har flere anvendelsesmuligheder. Den endelige form af smykket er gennemtestet – blandt i i strandsand og ler, inden det var klar til at biive støbt i ædelmetallerne, sølv og guld.

Jeg er så heldig, at min elskede mand har givet mig det skønneste InfiniteLoove halssmykke, der hænger tungt og insisterende lige under mit hjerte, hvor jeg adskillige gange om dagen bliver erindret om uendeligheden og kærlighedens betydning.

Tina har givet mig lov til at sælge hendes smykker gennem Harmonyhouse og mit yogastudio Yogajala – og jeg er SÅ stolt! Kontakt mig, hvis du vil have en rabatkode for at opnå 8 % rabat, – en rabat, der går til velgørende formål. Efter uge 42 kan smykkerne også købes online i webshoppen www.harmonyhouse.dk

Hov – det er interessant!

Se lige her – stimulering af vagus nerven vækker et menneske efter at have været i koma i 15 år!

http://politiken.dk/viden/art6129764/Str%C3%B8m-v%C3%A6kker-bevidstheden-hos-hjerneskadet-patient-efter-15-%C3%A5r

Jeg har lige læst artiklen i Politiken – og hvad jeg finder specielt interessant er, at undersøgelsen indikerer, at stimulering af vagus nerven kan have en antidepressiv effekt – og det er derfor, at patienten er vågnet til et højere bevidsthedsniveau.

I yoga arbejder vi bevidst med vagusnerven. Og det er tankevækkende, at yogaens snart 5000 år gamle historie har udviklet asanas og sekvenser, som også har stimuleret netop vagus nerven – hjernens 10. nerve og måske den vigtigste i opretholdelse af liv. Den har indflydelse på alle de vitale dele i kroppen, hjerterytme, åndedrætsfrekvens, organers funktionsniveau og ikke mindst tarmens spændende indvirkning på sundhed og sygdom (læs mere om tarmbakteriernes indflydelse på sundhed ‘En rigtig god mavefornemmelse‘ i denne blog). Men den har bestemt også indflydelse på psyken.

Vagus nerven er kendt for at stimulere det parasympatiske nervesystem – det nerveberoligende system, hvor adrenalin- og kortisolniveauet nedsættes i kroppen. Det bevirker, at vagus nerven aktivt – bla. via yoga – kan stimuleres, – så stress, angst og andre tilhørende følelser/tilstande kan harmoniseres og bedres væsentligt. Og ja, nogle gange ligefrem kalde livet tilbage til krop og sind.