Helbred dine tanker


Jeg har lige læst en artikel i Yoga Journal om ‘thinking opposite thoughts’. En skøn artikel, der giver simple værktøjer til at koncentrere sig om sindets helende evner – og hvordan man vender negativt til positivt.

Mit eget, stærkeste værktøj ligger i naturen, – med storheden, skønheden, stjernehimlen, Universet og kærligheden, der får mig til at føle pranaenergi, helt og aldeles. Og så har jeg yogaen med asanas, pranayama og meditation, der nulstiller mig hver gang, så jeg genfinder styrken, min indre energi og giver en altomfavnende lykkefølelse.

Men molekylærbiologen i mig kræver også at analysere og forstå. Og mit indlæg ‘En rigtig god mavefornemmelse’ (under Sundhed) giver et godt overblik over, hvad der sker rent kemisk, når vores tanker løber løbsk og får overtaget.

Når du tænker negativt, bliver bange, er usikker eller irriteret, sætter kroppen sig straks i en forsvarsposition. Det er da klart – din ro og harmoni er truet! Hormoner som adrenalin og kortisol frigives, så du hele tiden kan være ekstra opmærksom, kampklar og alert. Al energi bliver sendt til dine muskler og hjerne, dit immunsystemet nedsættes, så du er klar til kamp. Disse hormoner er fantastiske og giver os en livsnødvendig styrke, når omgivelserne kræver, at vi er ekstra opmærksomme. Men de begynder at slide gevaldigt på kroppen, hvis de hele tiden pumper i systemet.

STOP OP. Er disse tanker nødvendige? Bliver du virkelig truet? Behøver du egentlig frygte noget? Er det bare dine egne tanker, der spiller dig et puds? Måske er det gamle følelser, der kører på automatgear, fordi du engang oplevede noget lignende, som var ubehageligt…..eller hvad det nu kan være…..

Et godt værktøj er lige at standse op og analysere følelsen. Trække håndbremsen i dit indre køretøj.

Og her har Richard Miller i Yoga Journal et fint redskab: find og analyser tanken. ‘Hvorfor bliver du usikker?’ Hvad skyldes det i virkeligheden? Kan det være, fordi du ikke føler dig stærk nok lige nu til at klare krav, forventninger etc. etc. Hvis det er grunden, så prøv en gang at finde den ‘modsatte tanke’ og sig for dig selv ‘jeg har den styrke, jeg har brug for lige nu’, ‘jeg gør det bedste, jeg kan’, ‘jeg kan roligt slappe af, det hele finder sin vej’……

Du vil nok opleve et øjeblikkeligt skift i krop og sind. Det sympatiske nervesystem beroliges og overtages af de beroligende hormoner bla. serotonin og oxytocin, der udløser lykkefølelse. Vagus nerven stimuleres og hele din hjerne-tarm-akse harmoniseres, så organerne igen får den fornødne energi og kan falde til ro. Og hele din tarmbakterieflora – mikrobiosomet – kan atter arbejde for et sundt feedbackloop mellem hjerne og mave/tarm/krop.

Artiklen i Yoga Journal erindrede mig også om Henry Fords kloge ord:

‘Whether you think you can, or think you can’t – you’re right’


Inspiration fra Yoga Journal, 2016

En rigtig god mavefornemmelse

Jeg har en rigtig god mavefornemmelse med forskning i tarmbakteriers indflydelse på nervesystemet og vice versa. Mave-tarm-aksen (på engelsk: gut-brain-axis) vil forklare en masse ting, som vi i Vesten først lige har taget hul på. Yoga og ayurveda kan have kendt den sammenhæng i årtusinder.

Vi bærer rundt på 2-3 kg tarmbakterier – og det er efterhånden anerkendt, at en ‘sund tarmflora’ har betydning for helbredet. Men hvordan egentlig? Man ved, at vi fødes med en bakterieflora, som vi under graviditeten og fødslen har fået overført – på godt eller ondt – fra vores mor. Mælkesyrebakterierne har afgørende betydning for vores helbred som børn og voksne. Den bakterieflora, vi har fået givet fra fødslen, er svær at ændre, men vi kan altid pege udviklingen af bakteriesammensætningen i den rigtige retning med kost og sund livsstil.

Og dette bliver bekræftet i stor stil med forståelsen af mave-hjerne aksen.

Tarmbakterier hjælper til med fordøjelsen. De beskytter os mod sygdomme (patogener), er med til at syntetisere (producere) vigtige stoffer – blandt andet neurotransmittere) og er vigtige for et sundt og effektivt immunforsvar.

Kommunikationen mellem tarm og hjerne går begge veje. Stress øger mængden af blandt andet kortisol og adrenalin i kroppen og påvirker hele fordøjelses-systemet, samt alle de livsvigtige bakterier her. Bakterierne bliver ustabile, tarmvæggen kan blive ‘utæt’, og uhensigtsmæssige stoffer kan herved diffundere ud i blodbanen og starte en immunrespons (i værste fald: auto-immune sygdomme).

Modsat kan en ustabil og dårlig tarmflora påvirke hjernen ved at sænke tolerancen for stress ved at producere forkerte/for få neurotransmittere – og det hele ender i et negativt feedback loop, hvor de negative reaktioner forstærker sig selv.


Nervus Vagus (den 10. hjernenerve) har afgørende betydning i loopet mellem tarm og hjerne. Vagusnerven forbinder hjerne og alle de vitale organer i kroppen, men strækker sig til det meste af kroppen. Via det parasympatiske, autonome, beroligende nervesystem er vagus nerven afgørende for organernes funktionsniveauer. Også tarmsystemets. Stress modarbejder vagus nervens beroligende funktion, og det stresser tarmvægge og fordøjelse på en måde, så stoffer bliver dårligere optaget i kroppen, maden bliver dårligere omsat (og tarmbevægelserne forringes), og måske bliver tarmen ‘læk’.

Hvis vagus nerven derimod bliver stimuleret – blandt andet gennem meditation, yoga og anden antistressende adfærd – nedsættes hormonerne adrenalin og kortisol igen, organerne arbejder roligere og tarmsystemet genoptager langsomt sin normale funktion.

Man mener tarmfloraen – mikrobiosomet – i kroppen kan have betydning i udvikling af følgende lidelser:
Parkinson´s sygdom
Alzheimers / demens
ADHD og autisme
Stress, angst, nervøsitet
Autoimmune sygdomme
Overvægt
En lang række sygdomme i mave- og fordøjelsessystem

Dette er en kort gennemgang af en omfattende, igangværende forskning, men budskabet er klart: Det er aldrig for sent at begynde at fokusere på mad og kostsammensætning, – men glem heller ikke at sætte ind mod stress, angst og bekymring.

Slip sindet fri, så kroppen kan få plads.

Golden milk

Boost dit immunsystem efterår og vinter med denne varmende og styrkende drik. Den jager de fleste sygdomme på flugt og er med til at harmonisere vata (ayurvedisk dosha).
Drikken er effektiv mod de fleste betændelsestilstande, den er fyldt med antioxidanter og er naturens gode alternativ til antibiotika.

Varm en kop mandel/kokos/ris/soyamælk (hvad du bedst kan lide) i en gryde.
Tilsæt 1/2 tsk gurkemejepulver eller hakket frisk gurkemejerod
Tilsæt 1/2 tsk frisk ingefær (pulver er også ok)
Tilsæt lidt sort peber og en anelse kanel eller kardemomme.

Den sorte peber er vigtig! Den booster gurkemejens aktive stof curcumin til at virke op mod 1000 gange mere effektivt i kroppen!

Du kan også bruge komælk. Indierne er ikke ligeså opmærksomme på komælk, som vi er på disse breddegrader. Måske fordi al deres indtag af gurkemeje ikke udløser de samme astma- og allergisygdomme som hos os – eller måske er det fordi koen, er et helligt dyr i Indien? 🐂

Opvarmet mælk tilfører protein samt aminosyren tryptophan, som fremkalder en beroligende og søvndyssende fornemmelse i kroppen (udløser et naturligt morfin-lignende stof). Men vær opmærksom på, at mælk også kan provokere luftvejene, så der produceres endnu mere slim – og det kan booste kapha (ayurvedisk dosha – jeg skriver mere om ayurvediske doshas i et senere blogindlæg).

Forskningsstudier viser, at gurkemeje ikke mister sin helbredende effekt ved hverken opvarmning, kogning eller stegning.

Velbekomme – nyd det. Og pas godt på dig selv derude i kulden 😉

Guld til kroppen


Gurkemeje
er ved at være kendt af de fleste. Østens gyldne krydderi, som i mange år blev kaldt ‘fattigmands-safran’, da det som safran gav en gylden kulør til sammenkogte retter, men det var langt fra lige så dyrt.

Man har muligvis vidst det i mange år i Østen, at det lidt kiksede navn bør gøres til skamme, men Vesten er først nu ved at få øjnene op for gurkemejens helt utrolige kvaliteter for helbredet.

Forleden fandt jeg en lærebog på over 500 sider, der kun handler om gurkemejens indvirkning på kroppens cellulære mekanismer. Og den omhandler endda kun det ene aktive stof i gurkemejen, hvor man mener alle hemmelighederne sidder, nemlig curcumin. 500 sider!

Gurkemeje (Curcuna longa Linn) er i familie med ingefær-roden, og hovedparten af verdens gurkemeje dyrkes i Indien. Roden benyttes som aktiv, helbredende urt, men optræder hyppigt i Østens køkken, i kosmetik, i naturmedicin mod hoste, astma, forkølelse og benyttes endda mod mæslinger og mistanke om kopper!

Årtiers forskning i Vesten formulerer nu gurkemejens egenskaber endnu bredere. Der er adskillige forskningsstudier, som viser curcumins positive indvirkning mod flere forskellige kræftformer, autoimmune sygdomme (bla. ledgigt), en række inflammatoriske sygdomme, kolesterol-nedsættende med meget mere. Med ikke nok med det – hvis selveste DNA er blevet beskadiget, regulerer og øger curcumin cellernes DNA- reparerende system, så skaderne udbedres uden kroppen tager skade.

Hvor har curcumin en virkning: Curcumin kan være med til at bekæmpe flere af vores alvorlige folkesygdomme i dag – heriblandt flere forskellige kræfttyper (bla. hudcancer), gigt og inflammatoriske sygdomme, diabetes, Alzheimer´s og demens, overvægt.

Men hvad er grunden til, at det er så effektivt – og hvordan virker det egentlig i kroppen? Megen forskning i dag er slet ikke i tvivl om curcumins utrolige egenskaber, men forskerne kæmper stadig med at gøre curcumin så stabilt i kroppen, at det kan fungere aktivt inde i kroppen – og virke optimalt i de rette celler. Det er spændende at følge udviklingen, og der arbejdes intensivt på at løse problemerne. Jeg holder naturligvis øje – og følger op, når der publiceres nye forskningsresultater.

Mange mennesker med bla. inflammatoriske sygdomme kender medicinen NSAID (non-steroidal inflammatory drugs). Det er medicin, som er også kendes som smertestillende medicin. De fleste af os har hørt om ibuprofen og aspirin. Og pillerne virker – ved blandt andet at hæmme to proteiner (cyclooxygenase-1, COX-1 og cyclooxygenase-2, COX-2), der har indflydelse på blandt andet syntesen af prostaglandiner, og er kendt for at have en anti-inflammatorisk effekt.

Når man har smerter, er det en forløsning at få en pause i smerte-helvedet. Men hvad er grunden til smerterne – og hvordan sikrer man en langsigtet behandling? Det er her, man håber, at curcumin kan hjælpe. Lige nu har forskning vist, at curcumin blandt andet kan virke på det molekylære niveau ved at regulere – og hæmme – de pro-inflammatoriske cytokiner og TNF-alpha, så det standser cellens udvikling af forskellige betændelsestilstande.

Curcumin kan hæmme forskellige biokemiske processer i cellerne, blandt andet ved at styre forskellige vækstfaktorer i cellerne. Det kan have afgørende betydning, fordi celler, som løber løbsk og begynder at dele sig uhæmmet (cancer), kan bremses og slås ihjel (apoptose), inden kræftcellerne gør skade og begynder at sprede sig (angiogenese).

Curcumin har ligeledes vist sig at forhindre kolesteroldannelse (LDL kolesterol) i blodet, og er dermed en vigtig aktør i forebyggelse af hjerte-kar relaterede sygdomme.

Der er stadig meget, der skal undersøges, men i Indien – og store dele af Østen – har man ikke været i tvivl om gurkemejens egenskaber og har benyttet krydderiet i flere årtusinde som medicin og som almindeligt krydderi i madlavning.

Da forskningen i Vesten kun er i sin begyndelse, så vælger jeg lige nu at følge Østens principper – at integrere gurkemeje i min madlavning og generelt indtage den med måde i forhold til, hvordan jeg har det. Jeg skruer lidt op, når jeg føler mig svag og har brug for en immunbooster – og lever ellers efter devicen ‘alt med måde’. Men jeg er ikke i tvivl – gurkemeje er guld for krop og sjæl – og har endelig fundet sin vej i Vesten også. Og så smager det faktisk forrygende!

I taknemlighed for naturens cellulære guld.

Se opskrift på gurkemeje-drik Golden Milk for efterår og vinter under ‘Opskrifter‘.

Velkommen til Harmonyhouse

Velkommen til min nye blog. Mit navn er Helle Blæsild, jeg ejer virksomheden Harmonyhouse, er uddannet molekylærbiolog og videnskabsformidler samt yogalærer – og med denne blog vil jeg blandt andet poste, hvad jeg kan opspore om yoga og den nyeste forskning.

Den vestlige naturvidenskab er langsomt ved at undersøge den årtusinde gamle, østlige filosofi. Det er en spændende tid, og du er hjertelig velkommen til at følge med.